Spørgsmålet er lavet af Sexlinien for Unge som eksempel på et spørgsmål, vi ofte bliver stillet

Er P-stav sikkert?

Pige/Kvinde

Spørgsmål:

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om den der præventionsmetode, hvor du får en stav oprereret ind i armen. Er der nogle bivirkninger ved den? Hvor lang tid kan sådan en sidde? hvad koster den? Vil i sige at det er et sikkert præventions midel? Knus mig

Svar:

Hej! En p-stav er en langtidsvirkende præventionsmetode som er meget sikker og beskytter mod graviditet med næsten 100 % sikkerhed.

Beskyttelsen mod graviditet kommer ved at en tynd stav med hormonet gestagen sættes ind lige under huden på indersiden af overarmen. Staven har en diameter på 2mm og en længde på 4 cm og den afgiver hele tiden en lille mængde hormon, som forhindrer ægløsningen. Hormonet påvirker også slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. 

En p-stav kan sidde i tre år og virker straks efter, man har fået den sat ind i armen. Af bivirkninger kan nævnes, at den næsten altid giver uregelmæssige blødninger, og der kan opstå akne, brystspændinger, hovedpine og humørsvingninger. Der er en nogle kvinder som vælger at få fjernet p-staven igen pga. bivirkningerne, især dem hvis blødninger helt holder op.

Hvis man bruger p-staven i alle tre år, er det en meget billig beskyttelse, da den koster omkring 1000-1100 kr. 

Du kan vælge at læse lidt mere herinde på Sexlinien om p-stav.

Hilsen Sexlinien.