Svar:
Hej! Godt I spørger så. Der findes heldigvis mange forskellige slags præventionformer beskyttelse mod graviditet. Nogle er baseret på hormoner, andre på at forhindre æg og sædceller i at mødes. De sidste kalde for barrieremetoder.
De hormonelle præventionsformer er: P-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, p-sprøjte, hormonspiral og minipiller. De benytter sig af enten kun hormonet gestagen eller en blanding af de to hormoner gestagen og østrogen.
Barrieremetoderne er: Kondom, pessar og femidom. det gode ved kondom og femidom er, at de er gode til også at beskytte mod smitte med sexsygdomme.
I kan alle tre læse mere herinde på Sexlinien om
hormonel prævention og
barrieremetoder her.
Derudover findes der kobberspiral som beskyttelse, hvor man bruger kobber i stedet for hormon. Hvis man slet ikke vil have (flere) børn, findes der sterilisation af både manden og kvinden. Læs evt. om
kobberspiral her, hvor vi også har en video. Eller om
sterilisation her.
Og er det gået helt galt og man ikke har brugt besktyttelse, kan man bruge
nødprævention.
Hvis vi regner det sammen, så bliver det til hele 13-14 forskellige slags beskyttelse i alt. Men grundlæggende er der kun to metoder: Enten forhindre æg og sædcelle i at mødes eller at forhindre kvindens ægløsning.
Hilsen Sexlinien.