RFSU står for Riksförbundet för sexuell upplysning. Det blev grundlagt i 1933 i Sverige af Elise Ottesen-Jensen, en pioner inden for seksualoplysning og abortrettigheder
RFSU arbejder inden for tre hovedområder: produkter, information og oplysning. RFSU producerer og sælger kondomer, glidecreme, graviditetstest og andre produkter relateret til sex, krop og velvære. Overskuddet fra salget går til at finansiere RFSU og Sex & Samfunds velgørende arbejde, som består i at informere om sex og samliv.
RFSU og Sex & Samfund er søsterorganisationer, og de to organisationer deler mange af de samme værdier, mål og tilgange. Vi arbejder begge for en verden, hvor alle kan bestemme over egen krop og seksualitet. Alle skal have lov til at vælge og nyde det, de ønsker.
I 2023 har RFSU og Sex & Samfund gået sammen til Copenhagen Pride, ligesom vi i fællesskab har lavet indsatser på festivaler i Danmark.
Både RFSU og Sex & Samfund er medlemmer af International Planned Parenthood Federation (IPPF), som er en global bevægelse af frivillige organisationer, der fremmer seksuel og reproduktiv sundhed for alle. Vi samarbejder både i Norden og med andre IPPF-medlemmer på globalt niveau.
RFSU er en stolt støtte af Sexlinien.