Et job som rådgiver på Sex & Samfunds rådgivninger Sexlinien for Unge og Privatsnak er ikke et fuldtidsjob, men er et timelønnet studie- eller fritidsjob.
Vi har ikke frivillige rådgivere på vores rådgivning.
Du skal bo i/omkring København, være mindst 20 år og gerne være i gang med en videregående uddannelse for at komme i betragtning.
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring fra arbejde med børn og unge eller har prøvet at arbejde med rådgivning.
Man kommer til at arbejde med rådgivning på både telefon, chat og onlinebrevkasse - og til at arbejde på både Sexlinien for Unge og Privatsnak på samme tid.
Jobopslag kan ses på Sexogsamfund.dk/ledige-stillinger, når vi søger.
Det er også her, du kan sende en evt. uopfordret ansøgning som rådgiver, når vi ikke har et jobopslag.
Uopfordrede ansøgninger gemmes et halvt år.
Vi ansætter nye rådgivere ca. en gang om året til begge vores to rådgivningsplatforme Sexlinien og Privatsnak.