Er alle piger skrigere, når de kommer?

[Spørgsmål-ID 122435]
Pige/Kvinde 16 år

Spørgsmål:

Selv om jeg bliver 17 næste gang har jeg faktisk aldrig prøvet noget. Jeg føler de andre på gym har alle sammen har prøvet sygt meget og de snakker meget om sex. Jeg prøver jo lidt at lytte efter men forstår ikke altid hvad de mener, nok fordi jeg ikke selv har prøvet noget. Den anden dag var der en gruppe der sad og snakkede om hvilke piger fra de andre klasser der mon var "skrigere". Først forstod jeg ikke hvad de snakkede om men fandt så ud af de snakkede om hvilke piger der hyler når de kommer. Det har jeg aldrig tænkt over og jeg aner ikke om jeg selv bliver en "skriger" når det forhåbentlig snart bliver min tur. Er det noget drenge forventer? Altså er det positivt at piger hyler når de kommer?

Svar:

Hej med dig!

Det er helt normalt, at du bliver nysgerrig men måske også lidt usikker, når du hører andre på skolen snakke om sex. Især hvis du ikke selv har prøvet så meget endnu. Når man høre andre tale om sex, kan man nemt få en opfattelse af, at der findes en mere rigtig måde at være på under sex og under en orgasme.

I virkeligheden er det meget forskelligt, hvordan du reagerer, når du kommer. Nogle laver mange lyde, imens andre bliver helt stille. Begge ting er helt normale og kan være lige positive eller frække. Der findes altså ikke en måde, der mere rigtigt end andet. Det vigtigste er bare, at du fokuserer på hvad du selv synes er rart, når du selv begynder at have sex.

Det kan også være meget rart at huske på, at der nemt i grupper kan gå lidt ”sport” i at kunne dele vilde seksuelle oplevelser. Gennemsnitligt er det dog kun halvdelen af en årgang, der har prøvet at have sex, når de er fyldt 17. Mange kan derfor komme til at finde på eller "pynte" lidt på deres historier for at kunne tale med omkring sex. Her kan især porno fylde meget, fordi det er en nem inspirationskilde at trække på. I porno er det fx. meget almindeligt at kvinder både stønner meget højt, men også kommer meget vildt og voldsomt. Det bidrager derfor nemt til gruppens ide om at piger kan være "skrigere", men er også et skævt billede på hvad der er normalt. 

Forventninger og forestillinger om hvordan du bør være/gøre første gang kan fylde rigtig meget. Det kan gøre en helt vild nervøs og gavner sjældent oplevelsen. Det kan derfor være en rigtig god ide at prøve at mærke efter og fokusere på hvad der føles naturligt for dig. Det er ofte det, der vil føles både frækkest men også give den bedste oplevelse for både dig og din partner.


Vi håber, at du kunne bruge vores svar. Ellers er du meget er du altid meget velkommen til at skrive til os igen eller kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66.
 
De bedste hilsner,
Sexlinien
##37