Krampeagtigt anfald under sex

[Spørgsmål-ID 122274]
Pige/Kvinde 19 år

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 19 år, der for nyligt oplevede noget mærkeligt under samleje. Jeg var sammen med min kæreste for første gang (jeg har kun haft sex en gang før da), og undervejs mørkere jeg er prikkende fornemmelse rundt i hele min krop, som mundede ud i, at jeg ikke kunne mærke mine hænder. Jeg kunne ikke bevæge dem, det var som om de havde sat sig fast. Det samme skete i mit ansigt, og jeg følte ikke at jeg kunne bevæge min overlæbe. Efter det var slut, gik der er par minutter hvor jeg ikke kunne få hænderne ud af den krampeagtige stilling, men så gik det også over. Siden da har jeg bedre kunne kontrollere det, men følelsen er der stadig. Hvad er der galt?

Svar:

Hej med dig og tusind tak for dit spørgsmål! 

Vi har svært ved at svare på, hvad det er, du har oplevet. Når man får en orgasme, kan man godt opleve lidt krampagtige bevægelser i kroppen, men det lyder som noget lidt mere voldsomt, der er sket for dig. Derfor kan det være, du skal tage til lægen og tage en snak om det, for at finde ud af, hvad der kan være på spil. 
 
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Du er meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,

Sexlinien, xx24