Er det normalt at få mange sprøjteorgasmer?
[Spørgsmål-ID 119910]
Pige/Kvinde
19 år
Spørgsmål:
Hej Jeg er en pige på 19 år gammel. Jeg hygger lidt rundt med en anden pige på min alder. Er det normalt at hver gang hun får orgasme at hun sprøjter? Jeg må åbenbart være meget god med mine fingre og mund. Men det sker flere gange når vi er sammen at hun får sprøjte orgasme. Er det normalt?
Svar:
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Det lyder da dejligt! For jer begge to. Og ja, det tyder helt sikkert på, at du gør noget godt for og sammen med hende. Det er meget forskelligt hvor ofte og hvordan folk kommer, da vores underliv er vidt forskellige. Nogen får sprøjteorgasmer. Nogen gør ikke. Nogen for klitorisorgasmer, nogen gør ikke. Nogen har nemt med at komme. Nogen har ikke. Osv.
Uden at tage selvtilliden fra dig, kan man godt med én person have luret deres underliv og give en masse orgasmer, men så finde ud af, at der skal noget helt andet til hos den næste. Udover orgasmer, kan dét at være en god elsker også handle om, at være god til at læse den andens kropssignaler i forhold til hvad der føles nydelsesfuldt, og at man kommunikerer og tør spørge ind til hvad den anden tænder på, og hvad der føles godt.
Men det lyder ihvertfald til, at du gør det godt :)
Vi håber det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.
Hilsen Sexlinien
XX136