Impotens: bliver pikken ikke stiv?

banana

Mange tror, at drenge og mænd altid kan få stiv pik, hvis de har lyst til sex. Derfor kan det give et chok, når pikken pludselig bliver slap, eller når den ikke vil blive stiv, selvom du gerne vil.

Det er mere almindeligt, end du tror.

pik 3.png

Hvorfor sker det?

Der kan være forskellige grunde. Det kan være psykiske, fysiske eller medicinske.

Når det sidder i hovedet

Det er det mest almindelige, når man er ung. Det kan fx være:

  • problemer med den, du har sex med

  • jalousi

  • usikkerhed

  • præstationsangst

  • lavt selvværd

Er det en psykisk grund, kan du typisk godt få stiv pik, når du er alene og onanerer.

Alkohol, rusmidler og medicin

Nogle slags medicin og alkohol kan påvirke din rejsning. Er du meget fuld, kan du fx opleve, at pikken pludselig ikke bliver stiv. Det samme gælder for andre rusmidler.

Når det sidder i kroppen

Fysiske grunde er mest almindelige hos ældre mænd. Det kan fx være sygdom i hjerte eller blodkar, højt blodtryk, åreforsnævring, diabetes og blodprop i hjernen.

Risikoen for problemer med rejsningen stiger med alderen. Rygning kan også gøre risikoen større.

Kan det blive bedre?

Ja, det kan det ofte. Der findes medicinsk behandling, rådgivning hos en sexolog eller psykolog, hjælpemidler og operation. Du kan prøve dig frem med, hvad der passer til dig.

pik 5.png

Hvornår skal du til lægen?

Sker det hver gang, du vil have sex, så tal med din læge om det. Det kan nogle gange være et tegn på sygdom, og så er det vigtigt at komme i behandling. Det kan også være en bivirkning af medicin, du tager.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at skrive eller chatte med en af vores rådgivere, hvis du er i tvivl eller bare vil tale om det.