Graviditet og Abort  ikon

Graviditet og Abort

Graviditet kan vække alt fra glæde til tvivl – og nogle gange begge dele på én gang Abort kan være en mulighed, hvis det ikke føles rigtigt at fortsætte en graviditet. Uanset situation handler det om din krop, dine valg og det, der er rigtigt for dig

Abort: det er din beslutning

Hvis du er gravid uden at ønske det, har du mulighed for at få en abort. I Danmark har du ret til abort frem til 18. graviditetsuge, og det er din beslutning.

Abort kan foregå medicinsk med piller eller som et mindre, kirurgisk indgreb. Begge dele sker i trygge rammer med sundhedsfagligt personale. Her får du et overblik over, hvad abort er, hvordan det foregår, og hvad du kan forvente – både før, under og efter. Samtidig kan du blive klogere på dine rettigheder og muligheder for rådgivning, hvis du har brug for nogen at tale med.

Er du gravid?

En graviditet kan være planlagt, uventet eller noget midt imellem. Nogle mærker tydelige tegn som udebleven menstruation, kvalme eller træthed, mens andre næsten ikke mærker noget. En graviditetstest er den sikreste måde at finde ud af det på.

Hvis du er gravid, kan der opstå mange overvejelser: Vil du fortsætte graviditeten, eller føles det ikke som det rigtige tidspunkt? Her får du en introduktion til, hvad der sker i kroppen, hvilke muligheder du har, og hvor du kan finde støtte og rådgivning, mens du mærker efter.

Sprøgsmål fra Sexlinien om abort

Mange unge går rundt med tanker og spørgsmål om krop, følelser, sex og grænser. Nogle spørgsmål kan være svære at stille til venner, forældre eller lærere – og det er helt okay.

Anonym
Anonym

Er det normalt at opleve en depression, når en beslutning om at få foretaget en abort er taget? Man har det bare generelt skidt og tuder ved mindste anledning.

sexlinien
sexlinien

Ja, det er almindeligt at reagere følelsesmæssigt efter en beslutning om abort – også selvom den føles rigtig.
Hormonelle forandringer kan påvirke dit humør og gøre dig mere sårbar eller ked af det.

Samtidig kan beslutningen sætte gang i tanker og “hvad nu hvis”-overvejelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at du har en depression, men er ofte en midlertidig reaktion.


Hvis det varer ved eller føles tungt i længere tid, kan det være en god idé at tale med en læge.

Det kan hjælpe at dele dine tanker med nogen, du er tryg ved.