WIki

Æggeledere og æggestokke

uterus

Æggeledere og æggestokke er en del af de indre kønsorganer. De sidder på hver sin side af livmoderen i underlivet. De spiller begge en vigtig rolle, når det handler om reproduktion.

Æggelederne er to tynde rør, der sidder fast øverst på livmoderen. Æggestokkene er små kirtler, som sidder lige under æggelederne.

Æggestokkene

Æggestokkene er små og ligner mere en pose end en “stok”.

De har to hovedopgaver:

  • At modne æg

  • At producere hormonerne østrogen og progesteron

Alle æg er dannet ved fødslen og ligger i æggestokkene. De er ikke modne endnu.

Omkring puberteten er æggestokkene cirka på størrelse med mandler og vejer omkring 6 gram. Der er ca. 180.000 æg i æggestokkene på det tidspunkt.

Når du får menstruation, begynder æggestokkene at modne og frigive ét æg om måneden. Det kaldes ægløsning. Det sker skiftevis i højre og venstre æggestok. Hormonerne fra æggestokkene er med til at styre menstruationscyklussen.

 10-15 centimeter

Fakta

10-15 centimeter lang og 0,5 centimeter i diameter er ca. størrelsen på en æggeleder

Æggelederne 

Æggelederne transporterer et modnet æg fra æggestokken til livmoderen bl.a. ved at lave små bevægelser, der hjælper ægget frem.

For enden af æggelederne sidder små “fimrehår”, som opfanger ægget, når det frigives.

Hvis et æg bliver befrugtet, sker det ofte i æggelederen. Det befrugtede æg udvikler sig til et embryo og bevæger sig derefter videre mod livmoderen. Efter cirka 3 dage når det frem til livmoderen og kan sætte sig fast.

GradivitetAbortHero.png

Gravid i æggeleder

Hvis et befrugtet æg sætter sig fast i en æggeleder i stedet for i livmoren, kaldes det for en ektopisk graviditet. Så er pigen/kvinden gravid udenfor livmoren.