Gravid eller ikke gravid?

pregnancy-test

Er der opstået en graviditet?

Hvis der er mistanke om graviditet, er en graviditetstest den sikreste måde at få svar på. Testen måler tilstedeværelsen af et hormon, der kun findes i kroppen, hvis man er gravid.

Kroppens tegn på er nemlig ikke altid til at stole på. De kan ligne symptomer på menstruation – og bekymring kan også give fornemmelser, der minder om graviditet. Samtidig mærker nogle slet ikke noget i starten. Derfor er det bedre at teste end at gætte.

Hvordan ved du, om du er gravid?

Tjek og test  

En graviditetstest kan købes på apoteket, i supermarkeder eller materialistbutikker og tages derhjemme. Det er også muligt at få lavet testen hos en praktiserende læge. Lægen har tavshedspligt.

Hvornår kan du tage testen? 

Tidspunktet er vigtigt for et sikkert svar:

  • Tag testen tidligst den dag, menstruationen forventes – helst dagen efter

  • Ved uregelmæssig menstruation kan testen tages tre uger efter ubeskyttet sex

Læs altid vejledningen grundigt. Her står der:

  • hvor hurtigt efter et ubeskyttet samleje, du kan tage testen. Nogle tests kan man tage tidligere end andre

  • hvornår på dagen testen skal tages

  • om der skal bruges morgenurin

Hvis vejledningen ikke følges, kan resultatet vise forkert.

pregotest.png

Hvis testen er positiv 

En positiv test betyder, at der er opstået en graviditet. Hvis graviditeten ikke er planlagt, skal du tage stilling til, hvad du ønsker. Det kan være en god idé at få resultatet bekræftet hos lægen. som også kan vejlede om graviditet og abort.

Nogle oplever, at én test er positiv og den næste negativ. Det kan skyldes at det befrugtede æg er gået til grunde og er blevet udstødt af kroppen. Det sker for næsten halvdelen af alle befrugtede æg inden for de første seks uger.