Undfangelse: Når æg og sædcelle smelter sammen 

sperm

Undfangelse er det, der sker i kroppen, når en graviditet begynder. Det starter, når en sædcelle og et æg mødes og smelter sammen.

Undfangelse kan ske ved ubeskyttet samleje mellem en person med æg og en person med sædceller eller ved kunstig befrugtning.

Sådan kan graviditet opstå 

Graviditet kan opstå, hvis sæd kommer op i skeden og videre op i livmoren og æggelederne. Her kan sædcellerne møde et modent æg, som kroppen frigiver hver måned. Livmoren ligger i forlængelse af skeden.

Undfangelse kan ikke ske ved:

* oral- eller analsex

* at røre ved sæd

* at få sæd på huden eller tøjet

Handjob eller fingersex fører heller ikke til graviditet – medmindre der er helt frisk sæd på fingrene.

Processen i kroppen 

Når æg og sædcelle smelter sammen, begynder undfangelsen.

* Det sker i æggelederen eller i livmoren

* Det befrugtede æg bevæger sig ned i livmoren

* Her sætter det sig fast i slimhinden

Hele processen tager op til 5–6 dage. 
Når ægget sætter sig fast, er der opstået en graviditet. Det kan give en lille pletblødning.

Før ægløsning kan nødprævention bruges til at udskyde ægløsningen og dermed mindske risikoen for graviditet. Efter ægløsning og befrugtning kræver det en abort at afbryde en graviditet.

klitoris.png

Hvornår er sandsynlighed for graviditet størst? 

Sandsynligheden for graviditet er størst omkring ægløsning.

* Ægløsning ligger cirka 14 dage før næste menstruation

* Et modnet æg kan kun befrugtes imellem 12-24 timer efter ægløsningen. Derefter går ægget til grunde.

* Ved uregelmæssig menstruation er det svært at vide præcis, hvornår man har ægløsning

Derfor er det vigtigt at bruge beskyttelse, hvis man ikke ønsker graviditet, også selvom man tror, der er længe til ægløsning. Sædceller kan nemlig overleve i livmoren og æggelederne i op til 3–5 døgn. Det betyder, at graviditet kan opstå flere dage efter sex.