Seksualitet

Hvad er biseksualitet?

heart-notification

Biseksualitet er et ord for at være tiltrukket af mere end ét køn.

Hvad betyder det at være biseksuel?

Biseksualitet er et ord for at være tiltrukket af mere end ét køn.

Biseksualitet handler om at føle sig tiltrukket af flere køn, i modsætning til fx heteroseksualitet, hvor man er tiltrukket af det modsatte køn af sig selv.

Biseksualitet dækker over mange forskellige seksuelle identiteter, og bliver derfor også kaldt et paraplybegreb.

En af dem er panseksualitet. Her er køn ikke det, der afgør tiltrækningen, det handler mere om personen bag kønnet. Mange panseksuelle har også en nonbinær kønsforståelse, altså at de ser køn som en større variation end bare mand og kvinde.

hold hænder.png

At være biseksuel er ikke kun én ting

Fordi "bi" betyder begge, har ordet tidligere ofte handlet om at være tiltrukket af de to binære køn, mand og kvinde. Sådan har det ikke været for alle biseksuelle. Man kan sagtens være biseksuel og tiltrukket af flere køn end mand og kvinde.

Nogle vælger derfor at kalde sig panseksuelle for at understrege det. Andre foretrækker biseksuel, fordi ordet netop rummer, at tiltrækningen kan være forskellig alt efter, hvilket køn man er tiltrukket af.

Og nogle bruger biseksuel, simpelthen fordi det er et ord, flere kender og bruger.

Sexogsamfund Httpss.Mj.Runws8P 0Mzbo8 Two Men Anim Style Kisi 7Ff2C617 64F8 469E 829B 2Cda17C73726 3

Tiltrækning kan være mange ting

Tiltrækning kan både være seksuel og følelsesmæssig, eller kun den en af dem. De to følges nemlig ikke altid ad

Nogle biseksuelle har måske en seksuel præference for ét køn frem for et andet, men ingen kønspræference, når det kommer til den følelsesmæssige tiltrækning.

Andre er usikre på, hvilken rolle køn spiller for deres tiltrækning, men er nysgerrige på det. Det kaldes ofte at være "binysgerrig" eller "bicurious" på engelsk. Man kan sagtens være nysgerrig på sin seksualitet, uden at det betyder, du skal definere dig som biseksuel eller binysgerrig.

Det er kun dig, der kender din seksualitet, og hvilken rolle køn og tiltrækning spiller for dig.