Jeg har brug for hård stimuli. Er det normalt?

[Spørgsmål-ID 122658]
Pige/Kvinde 18 år

Spørgsmål:

jeg tror jeg har et problem... jeg elsker at onanere. det giver mig en bedste følelse inden. det føltes bare så godt. jeg har 2 forskellige vibrator. både en ret stor en, og en virkelig lille en. jeg har lige købt en, som også stimulere klitoris kun. den lille, er kun til udvendig brug, og den store er til invendig brug. og nogle gange, kan jeg godt finde på, at bruge begge 2 på samme tid, og nogle gange, kan begge vibrator også bare være på mig, i mens jeg måske bare ser noget film, eller sidder og skriver med en veninde (uden veninden ved noget). fordi det bare føltes så godt. er jeg mærkelig? er jeg forkert? jeg får bare en følelse af, at forseksempel jo hårere jeg gør det, jo bedre føltes det i kroppen. jeg kan nemt få en orgasme, men kun hvis jeg virkelig rammer rigtig hårdt på klitoris. jeg føler jeg har brug for meget hård stimulation, på klitoris. det føltes ikke okay i kroppen, at sige det højt. men jeg har brug for at sige det højt. kan i hjælpe mig, med hvad jeg skal gøre?

Svar:

Hej.

Tak for dit spørgsmål. Og godt du samlede mod til at skrive herind!

Det er både helt ok og helt normalt at kunne lide at onanere. Rent biologisk giver det også rigtig god mening, da orgasmer frigiver en masse glædehormoner, som både giver en god følelse i krop og i sind.

Hvordan vi hver især onanerer, kan der også være stor forskel på. Både i forhold til hvad der føles rart, men også i forhold til hvor følsomme vi er på vores erogene zoner. Nogen er udelukkende til blid berøring, og andre har brug for noget mere. Der kan være enormt stor variation fra menneske til menneske. Så god onani handler mere eller mindre om, at finde ud af, hvad der fungerer godt for netop dig og for din krop.

Når det er sagt, kan man godt vænne sin krop til en bestemt form for stimuli. Det er der sådan set intet i vejen med, med mindre man selv begynder at opleve det som et problem. Hvis dette er tilfældet, kan du begynde at eksperimentere med at onanere på andre måder og være nysgerrig på, om du også kan opnå den gode følelse med eksempelvis andre teknikker eller uden vibrator. Dette er en proces der kan tage tid.

Men for lige at understrege den vigtigste pointe, så er der intet unormalt eller mærkeligt ved det du gør.

Hvis der er noget ved besvarelsen du gerne vil have uddybet, eller hvis du har nogle andre spørgsmål skal du bare skriv herind igen på brevkassen, vores chat eller ringe ind op 70202266.

Mvh Sexlinien, xx136