Svar:
Hej og tak for dit spørgsmål.
Det er helt naturligt at man kan opleve at føle sig stram inden og under penetrationssex og der kan være flere grunde til at man oplever det. Oplever du det samme hvis du har solosex eller onanerer? Hvis du ikke gør det, så kan det være en god idé at kigge på din lyst og tænding, og det kan det faktisk uanset. Typisk kan man også kigge på hvad der er forskelligt i forhold til når du har solosex (hvis du har det) og partnersex. Er der noget fra den måde du har solosex på, som du kan overføre til jeres partnersex?
Oplever du at være tændt og have lyst til sex og penetrationssex med din partner? Lyst og tænding er med til at gøre kroppen klar til at have sex, det gør den ved at udvide sig og blive våd. Smerterne og stramheden kan f.eks. bunde i at din krop eller dit hoved endnu ikke er helt klar til den sex i skal til at have. Hvis du vil blive klogere på lyst, så kan du læse med her:
Hvad er seksuel lyst? Læs mere her | Sexlinien.dk
Smerterne og stramheden kan også skyldes at der ikke er nok lubrikation, dvs. at det ikke er vådt nok. Så vil det ikke glide helt så nemt, og det kan give smerter. Hvis I oplever det, så kan det være i skal afprøve glidecreme eller prøve med lidt spyt.
Her kan du læse mere om glidecreme:
Glidecreme
Her kan du læse mere om lubrikation:
Lubrikation
I nogle tilfælde kan smerterne og stramheden skyldes nogle mere fysiologiske smerter, som man kan få hjælp til gennem en læge. Hvis du oplever at smerterne fortsætter, så skal du tage forbi lægen. Du kan læse mere om smerter under sex her:
Smerter ved samleje - Patienthåndbogen på sundhed.dk
Vi håber du kan bruge svaret. Ellers er du velkommen til at ringe på 70202266, eller skrive til os på vores chat. Vi har åbent i hverdagene mellem kl. 15 og 19.
De bedste hilsner,
Sexlinien
xx27