Hvad er morgenrejsning?

banana

Morgenrejsning er, når din pik er stiv, når du vågner. Det er helt normalt. Mange drenge og mænd oplever det.

Morgenrejsning hænger sammen med din søvn. Når du sover, cirkulerer blodet rundt i hele kroppen for at holde dig varm. Det gælder også kønsdelene. Derfor bliver pikken stiv flere gange i løbet af natten.

Du opdager det først om morgenen, fordi du vågner der. Men rejsningen har ofte været der flere gange, mens du sov.

Morgenrejsning sker automatisk i kroppen og behøver ikke have noget med seksuel lyst at gøre. Men nogle gange kan en seksuelt ophidsende drøm gøre, at du får rejsning. Det kan også føre til natlig sædafgang.