Strækmærker

ugg

Strækmærker er en slags ar i huden.

De opstår, når huden bliver strakt hurtigt, så de elastiske fibre ikke kan følge med. Fibrene mister deres elasticitet, og derfor bliver mærkerne som regel permanente.

Strækmærker kan være:

  • rødlige

  • blålige eller lilla

  • lyse

sexstilling 2.png

Hvorfor får du strækmærker? 

Strækmærker opstår ved hurtige ændringer i kroppen.

Det kan fx ske ved:

  • hurtig vækst i puberteten

  • vægtøgning eller vægttab

  • graviditet

De ses ofte på mave, hofter, baller, lår, bryster og arme.

Alle kan få strækmærker. De er almindelige i puberteten, hvor kroppen vokser hurtigt.

Forsvinder de igen? 

Strækmærker forsvinder ikke helt. De er ofte tydelige i starten, men bliver med tiden lysere og mindre synlige.

Der findes behandlinger, men de kan kun gøre mærkerne mindre synlige – ikke fjerne dem.