Pubertet

Hvad der sker i kroppen og med følelserne, når hormoner sætter gang i puberteten? Det kan være en tid med både fysiske ændringer og følelsesmæssige udsvingog det hele er helt normalt.

pik 3.png

Det kan godt føles lidt som at være midt i en ombygning, man ikke selv helt har sagt ja til. Kroppen ændrer sig, tankerne gør også, og følelserne kan pludselig fylde meget mere end før. Og svinge meget voldsommere. Nogle dage giver det hele mening – andre dage overhovedet ikke. Og det er faktisk helt normalt.

Hår.png

Hvad er pubertet?

Puberteten er den periode, hvor din krop udvikler sig fra barn til voksen – både fysisk og psykisk. Det er her, du begynder at få de kønstræk, der hører med til en voksen krop, og hvor din hjerne også er i fuld gang med at udvikle sig.

For de fleste starter puberteten et sted mellem 10-14 år. Men der er stor forskel, og det er helt normalt at være både tidligere eller senere end andre.

Kroppen går i gang

Det hele styres af hormoner, som sætter gang i en masse forandringer. Du vokser måske hurtigt i højden, får hår nye steder på kroppen, og din sved kan begynde at lugte anderledes.

Kroppen modnes også seksuelt. Piger får bryster, menstruation og ægløsning. Drenge oplever, at pikken og pungen vokser, stemmen bliver dybere, og kroppen begynder at producere sæd. Det er kroppens måde at blive klar til voksenlivet på.

tanker.png (2)

Når følelserne følger med

Puberteten handler ikke kun om kroppen. Hjernen udvikler sig også, og det kan mærkes. Mange oplever humørsvingninger, bliver hurtigere trætte eller reagerer stærkere på ting end før. Bliver hurtigere meget glad eller meget vred.

Det kan føles lidt som en rutsjebane, hvor man både kan være virkelig glad og virkelig frustreret eller vred - nogle gange næsten på samme tid.

De lidt irriterende ting 

Puberteten kan også komme med nogle ting, der er mindre fede for eksempel bumser, ufrivillige rejsninger, ømme bryster (også hos drenge) eller strækmærker, fordi kroppen vokser hurtigt. Nogle drenge får også en smule bryster i en periode. Det er helt normalt og det forsvinder igen.

krop.png

Nysgerrighed og lyst 

For mange begynder der også at komme en større nysgerrighed på krop, sex og nye relationer. Det kan føles nyt, spændende og måske lidt overvældende på samme tid.

Selvom kroppen og følelserne har sit tempo, er der ikke noget rigtigt tempo her; du må gerne tage det i dit eget tempo.

Husk det her 

Puberteten kan også komme med nogle ting, der er mindre fede for eksempel bumser, ufrivillige rejsninger, ømme bryster (også hos drenge) eller strækmærker, fordi kroppen vokser hurtigt. 



Nogle drenge får også lidt bryster i en periode. Det er helt normalt og det forsvinder igen.

skæv pik.png