Svamp – hvad er det? 

ugg

Svamp kan komme naturligt, især omkring kønsdelene, når kroppens balance forstyrres. Det kan klø og være irriterende, men kan nemt handles.

svamp.png

Svampesporer er overalt – både på huden og omkring dig. Normalt giver de ingen problemer, men hvis svampen vokser for meget, kan det give gener. Så kalder man det en svampeinfektion. Alle kan få det.

Svamp på eller omkring kønsdelene er almindeligt. Det kan klø og irritere, men er ikke farligt. Det opstår ofte, fordi kroppens naturlige balance bliver forstyrret.

Det kan fx ske ved:

  • sygdom

  • behandling med antibiotika

  • hormonelle ændringer som menstruation eller graviditet

  • brug af sæbe i skeden

Svamp opstår oftest af sig selv og smitter kun sjældent ved sex.

Svamp i skeden 

Svamp i skeden er meget almindeligt og skyldes ofte ændringer i skedens surhedsgrad (pH). Den kan fx blive påvirket ved sex, fordi sæd har en anden pH end skeden. Eller ved at bruge sæbe med en høj pH-værdi eller parfume.

Det handler derfor om at bevare det naturlige miljø i skeden. Nogle bruger stikpiller med mælkesyrebakterier for at støtte balancen.

Vidste du?

Fakta om svamp

Det er ikke muligt at hindre svamp hos kvinder. Hvis mænd anvender kondom ved samleje, vil det mindske risikoen for at blive smittet.

Symptomer på svamp 

Typiske tegn er:

  • intens kløe

  • svie eller brændende fornemmelse

  • rødme og irritation

Der kan også være:

  • hvidligt, grynet udflåd

  • belægninger på slimhinden

På kønsdele kan der opstå udslæt og irritation.

Hvis du har en partner, kan det være relevant, at begge bliver undersøgt og behandlet for at undgå gentagelser.

Behandling af svamp 

Du kan ofte behandle svamp selv med midler fra apoteket.

Behandlingen findes som:

  • creme

  • stikpiller

Den varer typisk fra én dag til 3-5 dage.

I nogle tilfælde kan lægen give tabletter. Ved gentagne infektioner kan længere behandling være nødvendig.

Hvis du er gravid, anbefales det at bruge creme eller stikpiller.