Hiv er et virus, der angriber dit immunforsvar – altså kroppens måde at bekæmpe sygdomme på.

Du kan kun få hiv, hvis du bliver smittet med virusset.

Virus findes i:

  • Sæd og præsperm

  • Skedesekret

  • Blod

  • Modermælk

Hiv kan ramme alle – uanset køn, alder og hvem du har sex med.

Behandling kan bremse virusset, så dit immunforsvar ikke bliver ødelagt.N år man er i behandling, kan man heller ikke smitte andre.

hepatis B.png

Hvad er aids? 

Aids er ikke en sygdom, du kan blive smittet med. Det er en diagnose.

Du kan få aids, hvis:

  • hiv har svækket dit immunforsvar meget

  • og du får følgesygdomme

Men: Du kan godt leve med hiv uden at få aids.

Bliver du testet i tide og kommer i behandling, kan du leve et næsten normalt liv.

Hvordan smitter hiv? 

Hiv smitter gennem kropsvæsker:

  • Sæd og præsperm

  • Skedesekret

  • Blod

  • Modermælk

Det kan ske ved:

  • sex (vaginal, oral og anal)

  • fra mor til barn ved fødslen

  • ved amning

Hiv smitter ikke ved kys.
Men det kan smitte, hvis du får sæd eller blod i munden.

Du beskytter dig bedst ved at undgå kontakt med kropsvæsker – fx med kondom.

Kondomer beskytter godt mod hiv, hvis de bruges rigtigt.

Så mange ramt

Fakta

Der lever cirka 6.600 i Danmark med hiv - cirka 600 af dem ved ikke, de er smittet.

I årene 2018-2021 døde mindre end 20 hvert år.

I starten af 1990'erne døde 200 mennesker om året af aids.

Symptomer på hiv 

Nogle får symptomer kort efter smitte – lidt som influenza:

  • Feber

  • Træthed

  • Ondt i kroppen

De forsvinder hurtigt igen. Mange mærker slet ikke noget.

Derefter kan du være smittet i årevis uden symptomer og stadig smitte andre.

Senere kan tegn være:

  • at du bliver mere syg end normalt

  • hyppig diarré

  • stort vægttab

Test for hiv

En hiv-test er en blodprøve.

Du kan blive testet:

  • hos din læge

  • på hospitalet

  • på en sexsygdomsklinik

Nogle steder kan du gøre det anonymt.

Testen tjekker for:

  • antistoffer mod hiv

  • hiv-dna

Nogle steder kan du få hurtigt svar med en priktest.

Behandling af hiv

Der findes ikke en kur, der fjerner hiv.

Men der findes behandling, som:

  • stopper nedbrydningen af dit immunforsvar

  • kan forhindre, at du smitter andre

Behandlingen kaldes kombinationsbehandling og består af flere slags medicin.

For de fleste giver den få eller ingen bivirkninger.

Starter du i tide, kan du:

  • leve et normalt liv

  • undgå følgesygdomme

  • undgå at smitte andre

Hvis hiv opdages sent, kan nogle skader ikke forsvinde igen.

Forebyggende behandling (PrEP)

Hvis du har øget risiko for hiv, kan du få forebyggende behandling – PrEP.

Det kan være relevant, hvis du:

  • har mange sexpartnere

  • ikke altid bruger kondom