Wiki

Hvad er “mødom”? 

bubbles

“Mødom” er en slimhindefold ved indgangen til skeden. Den sidder som en blød, elastisk krans og ser forskellig ud fra person til person. Hos nogle er den tydelig, hos andre svær at se. 

Den bliver mere elastisk i puberteten og kan have små åbninger eller være fliget i formen. 

En myte, mange tror på 

Mange tror, at mødommen “springer” første gang, man har sex og det bløder meget. Det passer ikke. 

Slimhindefolden er elastisk og går som regel ikke i stykker. Derfor: 

  • bløder man ikke nødvendigvis første gang 

  • man kan ikke se, om nogen har haft sex 

Undersøgelser viser, at folden kan se ens ud – uanset erfaring med sex. 

onani.png

Gør det ondt første gang? 

Det er forskelligt. Hvis det gør ondt, skyldes det ofte spændte muskler omkring skeden og ikke slimhindefolden. Man kan ubevidst begynde at spænde i bækkenbundens muskler, hvis man frygter det skal gøre ondt.

Nogle bløder lidt, fx hvis der kommer en lille rift. Det kan ske både første gang og senere. 

Færre end 50 % bløder

Fakta

Færre end 50 % af piger har oplevet at bløde ved deres første samleje. Det er færre end 1 ud af 2 piger.

“At miste sin mødom”  

Udtrykket bruges også om at have sex første gang. 

Det gælder alle, selvom der ikke er noget fysisk, der “forsvinder”. 

Pres og misforståelser  

Nogle oplever et pres om, at man skal bløde første gang. Men det er en myte. Man kan ikke se på kroppen, om nogen har haft sex. 

Nogle forsøgt at få lavet en “kunstig mødom”, men den slags operationer er forbudt i Danmark. 

Hvis du oplever pres eller spørgsmål om det, kan det hjælpe at tale med en læge eller en anden voksen, du har tillid til.