Prævention
Prævention handler om at beskytte sig mod graviditet og/eller sexsygdomme, og det er vigtigt at vælge den metode, der passer bedst til ens krop, sexliv og behov.
Prævention er beskyttelse. Beskyttelse mod graviditet. Beskyttelse mod sexsygdomme. Og nogle gange begge dele.
Men prævention er ikke bare én ting. Der findes flere måder at beskytte sig på, og det, der fungerer for én, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden.
Det handler om din krop, dit sexliv og det, du gerne vil passe på.
Sexsygdomme er infektioner, der kan smitte gennem sex. Nogle smitter gennem slimhinder og kropsvæsker som sæd, skedesekret og præsperm eller blod. Derfor er prævention ikke kun noget, du bruger for at undgå graviditet. Det kan også være en måde at beskytte dig mod smitte.
Og ja — det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i.
Hvad vil du beskytte dig imod?
Hvad vil du beskytte dig imod?
Når du vælger prævention, er det smart at starte ét sted:
Hvad vil du beskytte dig imod?
Hvis du vil undgå graviditet, handler det om at forhindre, at sædceller møder et æg. Det kan man gøre ved at stoppe sædcellerne eller et æg i at kunne mødes, eller ved at påvirke kroppen, så graviditet ikke kan opstå.
Hvis du vil beskytte dig mod sexsygdomme, er det vigtigt at vide, at ikke alle præventionsformer kan det. Nogle former beskytter kun mod graviditet.
Ikke-hormonel prævention
De virker ved at lave en barriere, så sædceller ikke kan komme frem, og nogle af dem kan også beskytte mod sexsygdomme. Barrieremetoder kan mindske risikoen for at smitte med sexsygdomme, fordi de forhindrer kroppenes slimhinder og væsker i at mødes.
Det er ofte et godt valg, hvis du ikke har lyst til hormoner, eller hvis beskyttelse mod sexsygdomme også er vigtigt for dig. Det betyder, at kroppen fortsætter sin naturlige cyklus.
Her findes flere muligheder, det kan for eksempel være kondom, slikkelap, femidom eller pessar.
Hormonel prævention
Hormonel prævention virker ved at påvirke kroppen, så graviditet ikke opstår. For eksempel ved at stoppe ægløsning, ved at gøre det sværere for sædceller at komme frem eller for et befrugtet æg at sætte sig fast.
Det kan være p-piller, minipiller, spiral, p-stav, p-ring, p-plaster eller p-sprøjte.
Hormonel prævention beskytter godt mod graviditet, men ikke mod sexsygdomme. Så hvis du vil være dækket ind på begge fronter, skal du tænke ekstra beskyttelse ind.
Læs mere
Læs mere om prævention uden og med hormoner
Hvor længe skal vi bruge kondom?
Hej! Jeg bruger kondom i mit forhold, men min partner synes ikke, det er nødvendigt.
Hvor længe skal man være sammen, før man kan droppe det?
Vi har været kærester i 3,5 måned og har talt om tidligere partnere.
Brug kondom i starten og bliv testet sammen efter 2–3 måneder.
Hvis I begge tester negativt, kan I droppe kondomet, hvis I bruger anden prævention.
Tid handler mindre end tillid: det vigtigste er ærlighed og at kunne tale åbent om sex, test og tidligere partnere.
Der findes ikke ét rigtigt valg
Det bedste valg er det, der passer til dig.
Nogle vil helst have noget, de kun bruger, når de har sex. Andre vil helst være beskyttet hele tiden uden at skulle tænke over det.
Nogle vil undgå hormoner. Andre synes, hormonel prævention er nemmest. Begge dele er helt okay.
Det vigtigste er, at du ved, hvad din prævention kan, og hvad den ikke kan. Jo mere du ved om dine muligheder, jo lettere er det at vælge.