Lickjob og sexpositioner

[Spørgsmål-ID 122549]
Pige/Kvinde 13 år

Spørgsmål:

heyy, jeg har noget kørende med en lige nu og han har sådan en body count på 4 agtigt mens min er 1 han ville lave forskellige positioner sir han og det er jeg enig i ¨ jeg ved ikke hvordan jeg skal ligge hvis han gir mig lickjob? kender i gode postitioner (gerne vilde) og er det muligt at ha sex både men en dreng og hvor han bruger hans hænder på sammen tid forhånd tak

Svar:

Hej med dig,

Du beskriver, at I gerne vil prøve forskellige positioner under sex. Du nævner også, at han har været sammen med flere end dig. Før vi svarer konkret på dit spørgsmål, vil vi kort sige, at det faktisk ikke er så vigtigt, hvor mange man har været sammen med.Måske kan du prøve at svare på spørgsmålet uden at tage hensyn til ham. Hvad er god sex for dig? Er det, at I har en følelsesmæssig connection? Eller er det, at I prøver forskellige positioner? Hvad værdsætter du, når du er sammen med ham?
Han er ikke nødvendigvis “bedre” i seng, bare fordi han har været sammen med flere end dig. God sex handler om god kemi og om at kunne tale sammen. Ligesom meget andet kræver god sex erfaring og øvelse. I kan måske se det som en leg, hvor I prøver forskellige ting af og mærker efter, hvad der fungerer, i stedet for at det skal være vildt, sexet eller på en bestemt måde.

Når det er sagt, vil vi komme med nogle konkrete svar på det, du spørger om. Den nemmeste position at modtage lickjob i er ofte at ligge på ryggen. Så kan du nemmere slappe af, og den person, du er sammen med, kan lettere give dig lickjob. Udover det kan man få lickjob i mange forskellige positioner, og det handler om at prøve sig frem. Hvis han kan komme til din skede, kan det være en position, I kan prøve. Det handler om at følge jeres lyst og nysgerrighed og ikke om at følge “opskrifter” på seksuelle positioner.

Hvis du med dit sidste spørgsmål mener, om det er muligt at have pik-i-skede sex, mens en dreng bruger sine hænder – for eksempel ved at røre ved din klitoris, så er det muligt. Det kommer an på, hvilken position I er i. Nogle positioner gør det nemmere. I kan igen prøve jer frem.

Vi håber, at du kunne bruge vores svar. Du er altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70202266. Vi har lukket 24.-28. december. 
Mange hilsner, 
Sexlinien
xx134