Afhængig af at sælge billeder på OnlyFans?

[Spørgsmål-ID 122502]
Pige/Kvinde 23 år

Spørgsmål:

Jeg tror jeg er afhængig af FansOnly. Jeg har en kæreste som jeg elsker rigtigt meget og vi har virkelig god sex. Vi prøver ofte nye forskellige ting sammen især over sommeren har vi været meget ude på forskellige lokationer i naturen men alligevel kan jeg ikke lade være med at bruge FansOnly og andre tjenester som massage of bonus service på arbejde hvor jeg tjent penge på at give ydelser. Det er super dumt og jeg har tjent t mange penge efterhånden ved at sælge mig selv på nettet og på arbejde. Der har været lidt stille og roligt start hvor jeg helt normalt tager billeder indendørs i pænt tøj og andre andre gange udendørs hen over sommerferien. Det var begyndt at blive hvor jeg tog mere og mere farverigt tøj på og bikini for at gøre det mere frækt fordi det kunne folk lide at se og sendte anmodninger om. Men jeg føler det er ved at overtage mig til at gøre ting jeg aldrig turde før såsom bare overkrop,kun fordi jeg får flere og flere penge for det. Jeg vil vildt gerne stoppe inden min kæreste opdager noget om hvordan jeg har så mange penge i opsparing men jeg kan ikke pga de gode penge. Har i nogle ideer til hvordan man kan løse det bedst muligt?

Svar:

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

At have en oplevelse af, at ens grænser med tiden bliver overskredet, når man feks. sælger billeder af sig selv på nettet, er desværre en ret normal tendens. Mange starter med at have en klar idé om hvor langt man vil gå, men ofte kan det ende med, at man rykker sine grænser grundet tilbud omkring flere penge eller gaver. I sådan en proces, kan man opleve, at man måske ikke længere kan mærke sine grænser, men også samtidig synes at det er svært at gå tilbage, fordi man nu har oplevet ”gevinsten” ved de flere og større betalinger eller gaver.

Hvis du kan mærke en afhængighed, og gerne vil stoppe, vil vi anbefale dig, at kontakte RedenUng, der specifikt vejleder mennesker i udveksling af intimitet af seksuelle ydelser af forskellig karakter. De kan kontaktes på telefon 40901111 alle hverdage mellem 9-15. De har derudover mulighed for fysiske samtaler alt efter hvor du bor henne.

I forhold til din kæreste er der nogle forskellige dilemmaer i det, du ønsker at få svar på. Både i forhold til dit privatliv, men også i forhold til hemmeligheder og tillid i jeres relation. Selvom du på den ene side har 100 procent ret til privatliv, og ikke skylder at fortælle hverken beløbet på din bankkonto eller om din fortid til din partner, så er det her også et emne som mange har en holdning til, og som kan dele vandene. I og med at du sælger de her ydelser samtidig med, at du har en partner som er uvidende, kan det skabe nogle svære situationer alt efter hvad der sker.
Så dit spørgsmål om, hvordan du skal løse det her bedst muligt, kræver en større samtale hvor der er mulighed for at stille spørgsmål omkring dig og din situation, dine oplevelser og din relation til din partner.

Du er velkommen til at ringe ind her alle hverdage mellem klokken 15 og 19 på telefon 70202266, men RedenUng, har som sagt en rådgivning som er specialiseret i dette emne.

Vi håber. at du kan bruge svaret!

Mange hilsner,
Sexlinien, xx136