Svar:
Hej og tak for din henvendelse
Du fortæller at din kæreste har en krum penis, og derfor ikke kan komme ind i dig. Det er helt almindeligt at have en penis som krummer. Hvis den krummer i en sådan grad, at han ikke kan trænge ind, kan han tale med sin læge, hvis I oplever at det er et behov.
Heldigvis er der mange forskellige måde at have sex på – også uden han er inde i dig. Sex er mange forskellige ting. Man kan røre, slikke og kysse hinanden på forskellige dele af kroppen, og på forskellige måder. I kan måske prøve at snakke sammen, om hvad I kan lide, og hvad som føles rart. På den måde kan I sammen finde ud af hvad I synes er rart, og hvordan I har lyst til at tilfredsstille hinanden.
Du beskriver også at du har været udsat for seksuelle overgreb og derfor har udfordringer med at dyrke oralsex. Du skal vide at det er fuldstændig okay, at tage tingene i sit eget tempo. Sex skal være rart for begge parter. Hvordan ville det være at blive trygge ved hinanden, og have nogle gode oplevelser, med at rører og tilfredsstille hinanden på andre måde først? Så kan I måske senere eksperimentere med oralsex, hvis det er noget I begge kan mærke, at I føler jer klar til og har lyst til.
Derudover er der rigtig mange, der ligesom dig, kæmper med senfølgerne af seksuelle overgreb. Hvis det er noget som du har lyst til at arbejde med professionelt, kan du kontakte egen læge, som kan henvise dig til psykolog, eller kontakte
Center for Voldtægtsofre, som også tilbyder hjælp til personer, som oplever senfølger fra seksuelle overgreb. Hvis det ikke er noget du har lyst til, vil vi blot opfodre jer til at snakke samme, og lytte til jer selv og hinanden. Hvad føles godt, og hvad har I lyst til?
Vi håber at du har fået svar på dine spørgsmål. Du skal altid være velkommen til at skrive herinde på vores chat eller ringe på vores telefon på 70202266, mellem 15-19 i alle hverdage.
Ellers må I have al held og lykke med jeres nye forhold. Vi håber at I kan få nydt hinanden, og får nogle gode seksuelle oplevelser sammen.
Venlig hilsen
Sexlinien
Xx36