Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

ønsker ikke at få barn med hende

Dreng/Mand på _ år (119064)

Spørgsmål:

Min ekskæreste er gravid. Jeg ønsker ikke at få barn med hende, hun har svært ved at søge hjælp og råd. Hvad gør.jeg

Svar:

Hej! Du fortæller hende det, du har fortalt os - at du ikke ønsker barnet. Hvis hun har svært ved at søge råd og hjælp, kan du hjælpe hende ved at fortælle hende om, hvor hun kan få det.

Hun kan få en samtale hos lægen, hvis hun overvejer abort, men hun (og du selv) kan tale med rådgivningen Holdepunkt om de overvejelser, hun har - om at være mor/far, om økonomi og mulig støtte samt om at være aleneforælder. Holdepunkt drives af Mødrehjælpen, men rådgiver også kommende fædre.

Da det kun er din ekskæreste, der kan beslutte om hun vil have en abort eller ej, må du overveje, hvad du vil, hvis hun vælger at føde. Sådan er lovgivningen indrettet, fordi graviditeten er en del af kvindens krop. 

Du må altså overveje, hvad du vil, hvis hun vælger at føde på trods af dit ønske, og fortælle hende det, så hun kender konsekvensen. Det kan fx være, at hun vil være alene om alt det praktiske uden din hjælp samt at du ikke vil se barnet eller passe det, så hun altid vil have det fulde ansvar for det. Det kan modsat også være, at du vil være en del af barnets liv, passe det og have delt forælderskab. 

Hvis hun føder, bliver du far til barnet, men det betyder ikke, at du er tvunget til at have med barnet eller din ekskæreste at gøre, fx at skulle passe barnet. Det betyder dog at du kommer til at betale børnepenge. 

I kan begge prøve at læse mere her påSexlinien om abort samt om uønsket graviditet - især gælder det om, at din ekskæreste ved, hvad hun vil før, hun ikke længere kan få abort. Tidsgræsnen for abort udløber nemlig med uge 12 i graviditeten.

Har du flere spørgsmål, kan du skrive igen - men i din situation kan det måske være bedre med en telefonsamtale eller en chat. Vi sidder i hvert fald klar på alle hverdage mellem kl. 15-19. 

Hilsen Sexlinien, XX7.