Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvad gøre man hvis man er gravid

Pige/Kvinde på _ år (120486)

Spørgsmål:

Hvad gøre man hvis man er gravid og det er forsent at tage en fortrydelses pille og man ikke gider have ens forældre finder ud af det?

Svar:

Hej! Hvis du er gravid og gerne vil have en abort, men er under 18 år, skal du normalt have et samtykke fra dine forældre til at få en abort. Men hvis der er meget gode grunde til, hvorfor det kan være farligt for dig eller truer din trivsel væsentligt, kan du ansøge om at få en abort uden forældresamtykke. Det er en tilladelse til at få en abort uden dine forældre får det at vide. Du skal søge om tilladelsen hos den region, du bor i.

Det nemmeste er at gå til en læge - det kan være enten din egen læge som står på dit gule sundhedskorteller en anden praktiserende læge (det må du, når det drejer sig om graviditet og abort). Lægen har tavshedspligt. Hos lægen kan du fortælle, du gerne vil have en abort uden at dine forældre ved det og bede lægen kontakte abortsamrådet i din region som er dem, der giver den slags tilladelse. Du kan også kontakte abortsamrådet selv ved at ringe til regionshuset i din region.

Du kan læse mere om abort for unge under 18 år og om abort her på vores side.

Det er vigtigt, du skynder dig lidt, da den fri adgang til abort udløber, når en kvinde er 12 uger henne i sin graviditet. Med hensyn til at du ikke vil have, at dine forældre finder ud af det, så er det tit godt at fortælle det til sine forældre alligevel, fordi de kan hjælpe og støtte dig med aborten. Du kan altid ringe til os på Sexlinien for at snakke om dine grunde til, hvorfor du ikke gider have dine forældre finder ud af det.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive igen eller ringe. Vi er på telefonen og chatten på alle hverdage mellem kl. 15.
Hilsen Sexlinien, XX7