Svar:
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.
Først og fremmest er vi helt vildt glade for at høre, at du er god til at kommunikere hvad du godt kan lide, og ikke er berøringsangst med din seksualitet.
Det er noget nogen har rigtig svært ved at kommunikere til deres partnere. Og ofte først noget man bliver god til, når man er ældre. Så det er bare mega godt og vildt sejt at du har styr på det!
Det er generelt meget forskelligt hvor lang tid det tager for folk at komme. Det kan faktisk også variere meget gennem livet.
Men det du oplever er helt helt normalt. Det kan sagtens være at det bliver nemmere for dig, når du lærer din krop endnu bedre at kende. Det er heldigvis aldrig for sent at opdage noget man synes er rart. Men hvis det ikke gør, er det også helt okay og helt normalt. Der er bare stor forskel. Orgasmer behøver slet ikke at være noget der kommer med et fingerknips, og slet ikke når man stadig er i gang med at udforske sin seksualitet.
Noget der måske kan påvirke hvor hurtigt man kommer, er hvis man lægger et pres på sig selv. Det er desværre lidt en ond cirkel, hvis man er meget opsat på gerne at vil komme hurtigere. Så slapper man måske ikke helt så meget af, fordi man bare så gerne vil have at det lykkedes. Så det aller bedste råd vi kan give dig, er bare at prøve at slappe af. Så det bedste du kan gøre, er bare at fortsætte det du gør, for det er helt vildt cool. Og så bare nyde det.
Når det så er sagt, så er der helt vildt mange måder at have sex og onanere på. Af dit spørgsmål kan vi ikke helt tyde om du har prøvet med stimuli af klitoris. Hvis ikke, så kan det være en ting at prøve af, hvis du har lyst til det. Vi har en rigtig god emneside om onani, som du kan læse, hvis du trykker
her.
Man kan også stimulere klitoris og bruge fingre i skeden samtidig. Hvis du prøver det af alene med klitoris, kan du jo snakke med dine partnere om det også. Hvis begge parter har lyst, kan man jo også prøve oralsex. Det er generelt næsten kun fantasien der sætter grænser.
En anden mulighed er, at man kan man også prøve en klitoris-vibrator som man både kan bruge alene og sammen med en partner. Dem kan man købe når man er fyldt 16 år.
Vi håber du kunne bruge svaret til noget.
Du er meget velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66.
Mvh Sexlinien
Xx21