Testikler

 

Hvad er testikler?

Testiklerne er en del af de mandlige kønsorganer, der ligger i pungen.

 

De fleste drenge/mænd har testikler. Testiklerne ser forskellige ud fra dreng til dreng ligesom resten af kroppen. Nogle testikler er små, andre store, og mange har testikler, der har forskellig størrelse og længde.

Hos de fleste hænger den ene testikel længere nede end den anden.
Huden er meget tynd på testiklerne, da det er vigtigt at sædcellerne indeni er lidt køligere end resten af kroppen.

Testiklerne begynder at vokse og producere sæd og kønshormoner i puberteten. Med små kanaler forbindes de til bitestiklerne.
Det er sæden, der skal bruges, hvis en kvindes ægcelle skal befrugtes, og man skal være gravid.
Testiklerne er superfølsomme, og mange drenge kan lide at kærtegne sig selv eller at blive kærtegnet på testiklerne. Det er helt forskelligt fra dreng til dreng, hvordan det føles bedst.

Nogle vil helst have blide kærtegn andre vil gerne have, at der bliver taget hårdere fat. Det er vigtigt at snakke om det, da nogle former for kærtegn, fx hvis testiklerne ”smutter” mellem fingrene, kan gøre frygteligt ondt.

 

Testikelvridning

Testiklerne er løst ophængt i en stilk inde i pungen.

De kan altså dreje rundt eller bevæge sig. Inde i stilken løber blodårerne, der forsyner testiklerne med blod. 

Nogle drenge kan være uheldige at stilken kan blive vredet rundt, så blodforsyningen bliver helt eller delvist afbrudt. Det kaldes for tekstikelvridning.

Når der opstår testikelvridning, kommer der en pludselig en kraftig smerte i pungens ene side. Testiklen bliver øm og hævet.

Tit er den også trukket op i pungen i stedet for at hænge løst, som den plejer.

Ved testikelvridning skal man hurtigt i behandling på en skadestue.