Prævention mellem kvinder

Kvinder kan smitte hinanden

Det er en myte, at piger og kvinder ikke behøver tænke på beskyttelse, når de har sex med hinanden.
 

Kvinder og personer, der er født med en skede, kan godt smitte hinanden med klamydiaherpesgonoré, syfilissvamp og bakterielle infektioner samt hpv-virus, som kan udvikle sig til enten kønsvorter eller celleforandringer og kræft, når de har sex sammen.

Sex mellem piger og kvinder er lige så forskellig som sex mellem mænd eller sex mellem kvinder og mænd.

Piger og kvinder kan have alle typer sex – oralt, vaginalt, analt, ligesom de også kan penetrere hinanden ved at bruge fingre og dildoer.

 

Beskyttelse mod sexsygdomme

Mange tror, at der ikke er nogen risiko for at blive smittet med sexsygdomme, når piger/kvinder har sex med hinanden. Det er en myte.

Der er en risiko for, at piger og kvinder kan smitte hinanden med klamydiaherpesgonoré, syfilis og svamp, når de har sex med hinanden.

De kan også smitte med hpv-virus, som kan udvikle sig til enten kønsvorter eller celleforandringer og kræft.

Flere sexsygdomme smitter gennem slimhindekontakt, eller når du får en anden persons skedesekret på dine egne slimhinder. 

Du kan for eksempel blive smittet, når I rører med fingrene ved hinandens kønsdele og du derefter rører ved dig selv. 

Du kan blive smittet ved at gnide dine kønslæber mod andres kønslæber.

Du kan blive smittet ved oralsex, hvor I slikker hinanden – eller hvis I bruger den samme dildo.

Ved analsex kan du også blive smittet ved brug af dildo eller fingre, og når I kysser hinanden efter at have haft oralsex eller sex i skeden.

 

 

Sikker sex mellem kvinder

Der findes flere måder at beskytte sig på, når piger og kvinder har sex med hinanden, selv om præventionsmulighederne ikke er optimale. F.eks. handsker, kondomer og slikkelapper.

Du kan bruge latexhandsker, når I rører ved hinanden, men I skal selvfølgelig skifte handsker, hvis I rører ved jer selv bagefter.

Hvis I bruger dildo, kan I vælge at sætte et kondom på dildoen.

Ved oralsex kan I bruge slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk.

Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, der lægges hen over klitoriskønslæberne eller endetarmsåbningen.

På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindskes risikoen for smitte med sexsygdomme.

Slikkelapper er nemmest at købe via nettet. 

 

Test for sexsygdomme 

Præventionsformerne til piger/kvinder, der har sex med kvinder, er desværre ikke sikre nok.

Derfor er det en god idé at holde øje med, om der er noget, der føles anderledes end normalt.

Og det er en god idé at lade sig teste for sexsygdomme hos en læge eller på sexsygdomsklinik.

Nogle læger mener, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden, og derfor ser de ikke nogen grund til at lave en undersøgelse.

Det kan betyde, at kvinder går rundt og er smittet med for eksempel hpv eller klamydia – og hvis det ikke opdages og behandles, kan det i værste tilfælde kan føre til celleforandringer og livmorhalskræft eller barnløshed. Derfor er det vigtigt, at kvinder – uanset hvem de har sex med – tager imod tilbuddet om screening for livmorhalskræft.