Voldtægt

consent-2

Biseksualitet er et ord for at være tiltrukket af mere end ét køn.

Hvad kan du gøre?

Er det lige sket?

• Du kan få hjælp på et Center for voldtægtsofre. De har åbent hele døgnet, og det er gratis.

• Du behøver ikke anmelde det til politiet for at få hjælp.

• Kan du, så vent med at vaske dig, skifte tøj og gå på toilettet. Så kan de sikre spor.

• Er du i fare lige nu, så ring 112.

Hvad er voldtægt?

Voldtægt er sex med en person, der ikke har sagt ja. Det gælder penetrationssex, analsex og oralsex. Og det gælder, når en pik, fingre eller en ting kommer ind i skeden eller numsen.

I Danmark har vi en samtykkelov. Den siger, at sex uden samtykke er voldtægt. Den anden behøver ikke have brugt vold eller trusler.

Det er også voldtægt, hvis den anden ikke kan sige ja. Fx fordi de sover, er meget fulde eller er påvirkede af stoffer.

Er du under 15 år, kan du ikke give samtykke til sex med en, der er meget ældre end dig. [Link evt Seksuel lavalder]

Voldtægt kan ske uanset din alder, dit køn eller din seksualitet.

trafiklys.png

Det sker tit med en, man kender

Mange tror, at voldtægt sker i en mørk gyde. Men de fleste bliver voldtaget af en, de kender. Fx en kæreste, en ekskæreste, en ven eller en, de har mødt til en fest.

Du har lov til at sige nej, selvom I har flirtet, kysset eller er gået hjem sammen. Og du har lov til at stoppe, selvom I er i gang. Et ja til én ting er ikke et ja til alt.

Det er aldrig din skyld

Det er aldrig din skyld, hvis du er blevet voldtaget. Heller ikke hvis du var fuld, havde lidt tøj på eller sagde ja til at kysse.

Mange fryser, når det sker. De kan hverken sige noget eller gøre modstand. Det er en helt normal reaktion i kroppen. Det betyder ikke, at du sagde ja.

Reaktioner bagefter

Alle reagerer forskelligt. Nogle får det dårligt med det samme. Andre mærker det først senere. Fx:

• angst eller uro

• mareridt eller dårlig søvn

• skam, skyld eller en følelse af at være beskidt

• svært ved at huske, hvad der skete

• lyst til at glemme det hele

Det er alt sammen normale reaktioner. Det hjælper tit at snakke med nogen. Det kan være en ven, en voksen, du stoler på, eller en rådgiver.

Hvor kan du få hjælp?

• Center for voldtægtsofre: Åbent hele døgnet. Gratis. Du kan også komme, selvom det er dage, uger eller måneder siden. Men der er forskel på om henvendelsen er akut. Det vil sige op til 7 døgn siden. De kan undersøge dig, give dig nødprævention og teste dig for sexsygdomme. Og du kan få en psykolog bagefter. Er du under 18 år, skal de som regel give besked til dine forældre og kommunen.

• Politiet: Ring 114. Eller 112, hvis du er i fare.

• Offerrådgivningen: Ring 116 006. Gratis og anonymt.

• Sexlinien: Snak med en rådgiver. Anonymt og gratis.