Grænser og samtykke

Seksuelle krænkelser

red-light

En hånd på røven i byen. Et dickpic, du ikke bad om. Det tæller også. Her kan du læse om seksuelle krænkelser, og hvad du kan gøre.

kram 2.png

Hvad er en seksuel krænkelse?

En seksuel krænkelse er, når nogen går over din grænse på en seksuel måde. Det kan ske fysisk, med ord eller online.

Det kan fx være, når nogen:

  • rører ved dine bryster, dine balder, din pik eller din skede uden lov

  • viser dig deres pik eller skede, selvom du ikke vil se det

  • sender dig dickpics eller nøgenbilleder, du ikke har bedt om

  • presser dig til at sende billeder af dig selv

  • deler dine nudes eller truer med at dele dem

  • tvinger dig til at se porno eller se dem onanere

  • kommer med seksuelle kommentarer, du ikke vil have

Du bestemmer selv, hvad der føles forkert for dig. Har det gjort dig utryg, skal du tage det alvorligt. Også selvom andre siger, at det "bare var for sjov".

Går det så langt, at nogen har sex med dig uden samtykke, er det voldtægt.

Det er aldrig din skyld

Det er ulovligt at dele nudes af andre uden deres samtykke. Er personen under 18 år, er det altid ulovligt. Også selvom de selv har sendt billedet.

Hvis nogen deler eller truer med at dele dine billeder:

  • Tag screenshots af beskeder og profiler.

  • Send ikke flere billeder, og betal ikke penge.

  • Blokér personen, og anmeld profilen på appen.

  • Få hjælp til at få billederne fjernet hos SletDet.

  • Du kan også anmelde det til politiet.

Du er ikke alene. Det sker for mange, og der er hjælp at få.

Hvad kan du gøre?

Sig fra, hvis du kan.

Fx "Stop" eller "Det vil jeg ikke have". Men du skal ikke tvinge dig selv til det, hvis det føles utrygt.

Snak med nogen

En ven, en voksen, du stoler på, eller en rådgiver.

Gem beviser

Screenshots, beskeder og navne på folk, der så det.

Anmeld det

Til politiet, til skolen, til dit arbejde eller på appen (hvis det er sket på en app). Du bestemmer selv.

Hvor kan du få hjælp?

SletDet (Red Barnet): Hjælp, hvis dine billeder er blevet delt.

Offerrådgivningen: Ring 116 006. Gratis og anonymt.

Politiet: Ring 114.

Sexlinien: Snak med en rådgiver. Anonymt og gratis.