Svar:
Hej. Tak for din henvendelse.
Det kan være meget skræmmende, når ens krop pludselig forandrer sig og opfører sig anderledes, end man er vant til. Vi kan godt forstå, at denne forandring påvirker dig og din kæreste.
Vi kan ikke sige, hvad der er årsagen til den pludselige forandring, du oplever. Det kan både handle om stimulering, følelsen af lyst, mentalt- og fysisk helbred. Men derudover er der også bare almindelig variation i kroppen fra dag til dag. Du kender måske til, at du nogle aftener har svært ved at sove, uden at kunne sige hvorfor. Eller nogle dage kan løbe hurtigere end du plejer, uden helt at vide hvorfor.
Dét som i høj grad påvirker seksualiteten er tankerne om forandringen. Du beskriver, at I er nervøse og at det har ødelagt jeres lyst til sex, at du i en uges tid har haft tidlige udløsninger. Det kan hurtigt gå hen at blive en dårlig spiral, hvor tankerne forstærker og fastholder den korte udløsningstid.
Selvom det kan være svært, vil vi anbefale jer, at få lidt ro på. Det har ikke stået på så længe. Prøv i stedet at fokusere på alt det dejlige mellem jer. Så kan det være, at du kommer tidligere, end du plejer, men sex behøver ikke slutte der. I kan fortsætte med at udforske og nyde hinanden, efter du er kommet.
Måske vender det hele tilbage til normalen igen om lidt. Hvis du synes, at det fortsætter for længe med, at du kommer hurtigt, kan du læse mere om det på vores
emneside. Du er også altid meget velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på telefon 70 20 22 66, så vi kan give dig en mere individuel og dybdegående rådgivning.
Vi håber at dette svar kan hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Sexlinien
XX138