Min butt plug sidder fast i endetarmen.

[Spørgsmål-ID 119702]
Andet 39 år

Spørgsmål:

Min butplug sidder fast i endetarmen. Jeg kan ikke få den ud, og den ryger ikke ud selv om jeg presser alt det jeg kan. Når jeg er på toilet ryger den heller ikke ud. Hvad sker der hvis den bliver siddende? Hvad skal jeg gøre? Der er ikke nogen der tror på mig, men jeg ved den er der, for jeg kan mærke den når jeg putter fingeren op i numsen.

Svar:

Hej med dig!

Hvor er det godt, at du skriver herind! Hvis ikke du kan "presse" din butt plug ud, så skal du tage til lægen, så de kan hjælpe med at få den ud. Det kan godt være lidt akavet, men den skal ud, og lægerne har heldigvis prøvet det før. Fremadrettet så er det en god ide, at sørge for, at det man stikker op i numsen har en ordentlig stopklods i enden. Tarmen har nemlig en naturlig sugekraft, så hvis man stikker noget derop, vil det blive suget opad. Derfor skal der være stoppere på i enden – og man skal lige være opmærksom på, om de er gode og store nok.
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive herind igen på chatten, eller ringe til os på telefon 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.

Venlig hilsen
Sexlinien XX131