Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hjælpe datter med onani

Pige/Kvinde på _ år (120325)

Spørgsmål:

Kære brevkasse Jeg har en datter på 11 år som er meget aktiv hvad angår onani. Hun har gjort det længe og hun er meget åben omkring det overfor mig. Hun spørger om det er normalt og jeg svare ja. Hun siger så hun har svært ved at gøre det ordentligt fordi dynen er for blød (Hun er ikke selv kommet på at bruge genstande) Nu tænker jeg så om jeg skal introducere en lille vibrator for hende? Eller er det for tidligt? På forhånd tak Hilsen en førstegangs preteenage mor

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Hvor lyder det dejligt, at du har en så god og tæt relation til din datter, så hun føler sig tryg nok til at dele disse ting med dig. Hvorvidt det er det rigtige at købe en lille vibrator til din datter, kan vi ikke entydigt svare på, da det jo er dig der kender jeres relation og din datter bedst. Men vi vil gerne komme med nogle tanker, som du kan bruge til refleksion i forhold til hvad du skal gøre.

En ting du kan overveje er, hvor engageret du skal være i din datters seksuelle praksis og om det at give hende en vibrator, kan komme til at putte en voksen seksualitet over på hende, som hun endnu ikke er nået til selv. Det er selvfølgelig rigtig positivt, at hun kan gå til dig for at få hjælp, men samtidig kan du overveje, om du skal vide præcis hvad hun bruger til f.eks. at onanere med. Måske er en del af den seksuelle dannelse netop, at man prøver sig frem og ser hvad der virker for en selv. Det kan også være, at det slet ikke er noget for hende, at skulle bruge en vibrator og måske der også er "flere skridt" mellem at bruge dynen til, at hun får lyst til eller er klar til at bruge en vibrator. Så måske det her med onani er noget hun selv skal have lov til at eksperimentere med og prøve lidt af på egen hånd? På den anden side, kan det også være, at det ville være rart for din datter at blive introduceret til at der findes sexlegetøj og noget der hedder en vibrator, så hun ved at det er en mulighed hun kan prøve af. En mulighed kunne derfor også være, at du kan foreslå hende vibratoren, hvis hun selv kommer til dig og spørger efter specifikke råd.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at fortælle hende om Privatsnak og Sexlinien, så vil vi med glæde tage en snak med hende om onani, uden at du behøver at være involveret i det.

Vi håber det var svar på dit spørgsmål og at det kunne bidrage til refleksion. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.

Hilsen Sexlinien
XX12