Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg vil virkelig gerne have et blowjob

Dreng/Mand på _ år (120323)

Spørgsmål:

Hej, jeg er en dreng på 15 år. Jeg vil virkelig gerne have et blowjob, det skal være hurtigt med intet forhold. Hvor kan jeg finde nogen der gider.

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Åha, nogengange vil man bare virkelig gerne have noget til at ske så hurtigt som muligt. Det er helt almindeligt, at længes efter et blowjob, eller andre former for sex, men sommetider er vi nødt til at acceptere at kun hånden og fantasien er en mulighed når lysten trænger sig på. Vi kan altså ikke hjælpe dig med at finde en der gider at give dig et blowjob, men vi kan foreslå at du måske begynder at møde nogle flere mennesker, der måske også er friske på at udforske noget seksuelt, uden at søge efter et forhold. 

Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19 på telefonnummer: 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
XX132