Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ubeskyttet sex 3 gange

Pige/Kvinde på _ år (120181)

Spørgsmål:

Hej, Jeg har haft ubeskyttet sex 3 gang. Han har ikke kommet ind i mig. Skal jeg være bekymret eller skal jeg bare lade det ligge. Skal man tage en fortrydelsespille?

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 

Ja hvis I har sex uden beskyttelse, så ved vi ikke om der var lidt aktive sædceller i hans præsperm som blev ført op i dig af hans pik. Og hvis der lige var det, og du havde ægløsning, så kunne du blive gravid af det. 
Så jeg tænker fint at du kan prøve at tage en nødpræventionspille, gerne den der gælder i 120 timer (bare spørg på apoteket). Og så er det nok bedre for dig at vælge en måde at beskytte dig på, så du ikke står i det her dillemma igen og igen. Du kan prøve at spørge nogle veninder, forældre eller andre om hvilke slags prævention de kender til.

Du får lige et par links:
- Præventionsformer, fordele og ulemper, på minprævention.dk
- Nødprævention, på sexlinien.dk

Når der er gået 3 uger, så kan du tage en graviditetstest bare for at være sikker på, at der ikke er kommet en graviditet.
 
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109