Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg tænder på min veninde

Pige/Kvinde på _ år (120207)

Spørgsmål:

Jeg har en dejlig kæreste på 16 og vi har det seksuelt fint sammen. Jeg har også en rigtig god veninde som jeg stadig ses med jævnligt. Men - selvom jeg har min kæreste tænder jeg tit voldsomt på min veninde - især når vi deler nogle glas vin. Min veninde har skønne former og er veludstyret for og bag. Jeg har været utrolig tæt på at spørge hende, om vi ikke skal dyrke sex sammen - men jeg tør ikke. Jeg har også overvejer, om jeg skal fortælle min kæreste om mine følelser for min veninde - men det tør jeg heller ikke. Jeg tænker også om jeg måske er lespisk, siden jeg kan få disse følelser for en pige. Jeg indrømmer , at jeg har et stort sex-behov og tit har sex med kæresten men det piner mig, at jeg alligevel kan få disse følelser for min veninde. Hvad gør jeg - eller gør jeg ingenting?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. I sidste ende er det kun dig, der kan besvare dit spørgsmål. Men vi vil prøve at komme med input i form af spørsgmål og perspektiver, der kan hjælpe dig i retning af din beslutning. Du skriver både at du tænder på din veninde og du omtaler nogle følelser for hende.

Langt de fleste i parforhold oplever at blive seksuelt tiltrukket af andre. Det er der ikke noget forkert i, tværtimod. Så længe man overholder de aftaler, man har i parforholdet. Er din tiltrækning til din veninde noget du gerne vil dele med din kæreste? Eller gerne vil kunne gøre mens du er i parforhold? Er der forskellige muligheder. En mulighed kunne være at invitere din veninde med ind i jeres sexliv. Dette kræver selvfølgelig en samtale med din kæreste og en undersøgelse hos din veninde. Hvordan man lige finder ud af, om hun er frisk på det kan være svært at svare på. Der er en risiko for, at hun synes, det er grænseoverskridende at blive spurgt om. En anden mulighed kunne være at åbne parforholdet op, som kunne give plads til at du forfølger din lyst. I parforholdet kræver det, at I indgår nogle klare regler for, hvordan det skal foregå, så I begge kan føle jer trygge i det. Det er ikke alle parforhold, der kan bære det. 

Du omtaler nogle følelser. Jeg er i tvivl, om du refererer til seksuelle følelser eller en følelsesmæssig tiltrækning til hende. Måske du skal gøre op med dig selv, om din interesse for din veninde handler om mere end bare sex? Tænker du på hende i andre situationer end seksuelle situationer? Har du lyst til at lave noget med hende, når du er sammen med din kæreste? Måske svarerne på de spørgsmål kan hjælpe dig i en retning af, om det er det rigtige at blive sammen med din egen kæreste? Hvorfor er I sammen? Er det forhold vigtigere end den tiltræning og de følelser, du oplever? 

Du er også inde på, at du er i tvivl om du kunne være lesbisk. Man kan sagtens være seksuelt tiltrukket af en af samme køn uden at være lesbisk. Måske det blot er et engangstilfælde med lige netop denne person, måske du er biseksuel og måske du er lesbisk? Nogle gange er spændingen omkring det forbudte og det nærmest umulige nok til at give en særlig følelse og ophidselse. Andre gange er det et tegn på noget uudforsket. Du er 15 år og har hele livet foran dig. Er det fristelsen værd - at springe ud i det og undersøge, hvad der ligger i, at du "tænder voldsomt på din veninde". Nogle gange bliver man nødt tilat prøve sig frem for at finde svar på sine spørgsmål. Også selvom det kommer med afsked og fortrydelser. Er du villig til at gøre det forbi med din kæreste for at undersøge, hvad det kunne blive med din veninde? Er du villig til at åbne op for en seksuel relation med din veninde med risikoen for, at hun ikke er interesseret i dig på den måde - og jeres venskab muligvis kan ændre sig? 

Første skridt i alle disse muligheder kan måske også være at finde ud af, om du oplever en gensidig interesse fra din veninde? Du kan eksempelvis forsøge at give nogle små tegn i form af berøring på lår skulder etc. bliver de gengivet? Snak om fantasier om kvinder generelt - har hun også det? Etc. Vælger du at gå denne vej, er det måske også et tegn på, at du skal genoverveje dit parforhold - enten om I skal blive sammen eller om, det kan stå på, mens I er sammen ved at åbne parforholdet eller invitere ham med. 

Jeg håber, at dette svar giver mulighed for refleksion og gør, at du nærmer dig et svar på om du skal gøre noget eller gøre ingenting. Og så fald, hvad det skal være. 

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem klokken 15.00 og 19.00. 
Venlig hilsen Sexlinien, xx-121