Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blødning ved samleje

Pige/Kvinde på _ år (117811)

Spørgsmål:

Hejsa Jeg mistede min mødom til min kæreste her for noget tid siden, og det blødte en del første gang, hvilket jeg egentlig også havde forventet. Nu har vi været sammen en fem-seks gange siden og det bløder stadig hver gang - dog mindre og mindre, men alligevel. Hans penis er ret stor (19cm ish), så ved ikke om det har noget med det at gøre. Men er det normalt at man stadig bløder efter “så mange” gange?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det kan være helt harmløst og meget almindeligt at bløde nogle gange når man begynder at have sex. Det sker endda også at en del kvinder oplever at få små pletblødninger under sex, også selvom de har haft seksuel erfaring i mange år. Hvis du ikke har ondt, og blødningen fortsat bliver mindre og mindre, så ser vi ikke nogen grund til at du foretager dig yderligere. 
Hvis blødningen derimod fortsætter over nogle uger, og du får smerter, så anbefaler vi, at du får foretaget en undersøgelse hos en læge, eller gynækolog. 

Vi håber at du kunne bruge svaret til noget, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os på vores chat og telefonrådgivning. Vi har åbent på alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66
Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Først og fremmest, så er der intet at skamme sig over. Tanken er fri, og der er ingen grænser for hvad man kan eller må fantasere om. Hos mange mennesker kan der være en stor forskel på det man fantaserer om, og det som man godt kunne tænke sig at prøve i virkeligheden. Det kan også sagtens være, at man godt kunne tænke sig at afprøve nogle af sine fantasier, men ikke dem alle. 

Uanset om du har lyst til at udleve dine fantasier eller ej, så er du i hvert fald langt fra den eneste der fantaserer om voldtægt, brutalt sex og underkastelse. Hos mange bliver det ved en fantasi, men nogle mennesker vælger at udleve fantasierne sammen med en/eller flere partnere, hvor de føler tryghed og tillid. Det kan være at de forinden har aftalt med den/dem de har sex med, hvordan det skal foregå, så det samtidig kan blive en tryg oplevelse, der ikke overskrider ens grænser.

Du skriver at du ikke forstår hvorfor du har de kinks du har. Seksualiteten kan på nogle punkter være lidt af et mysterium, og det er ikke sikkert at der er nogen helt bestemt forklaring på, hvorfor du har de fantasier, som du har. De fleste mennesker vil have perioder i deres liv, hvor de oplever at bestemte tanker og fantasier tænder dem. Det er helt normalt. Men selvfølgelig er det vigtigt og godt at du er opmærksom på dine fantasier. Vil du i virkeligheden gerne have sex med din historie/religionslærer, hvor du bliver skæv og voldtaget? Eller er tanken bare spændende? Ofte kan det være sådan med fantasier, at jo mere usandsynlige de er, jo mere interessante bliver de at forestille sig. Men måske hvis du stod i situationen med din historielærer, så kan der også være en sandsynlighed for, at du ville blive fuld af frygt, fremfor at blive tændt.
Du nævner desuden til sidst, at du føler dig utryg ved at være omkring mænd og drenge. Har du haft ubehagelig oplevelser, finder du dem uinteressante eller noget helt tredje? Det kan helt sikkert skyldes mange ting, men det er svært for os at vurdere og dermed rådgive ordentligt omkring.
 
Vi tænker derfor, at det kunne være relevant for dig at kontakte os igen, hvor du måske uddyber denne utryghed for mænd lidt mere. Så vil vi nemlig være i bedre stand til at give dig råd og vejledning. Du kan enten skrive her i brevkassen igen, eller kontakte os på vores chat eller telefonrådgivning. Vi har åbent på alle hverdage ml. 15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 66.  
Venligste hilsner Sexlinien
Xx132
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.