Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan er det at have sex?

Pige/Kvinde på _ år (119833)

Spørgsmål:

Hvordan er det at have sex?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål!

Sex kan være rigtig mange ting, så det er faktisk et rigtig godt spørgsmål.
Hvis man ikke har haft sex før, kan der være rigtig mange blandede følelser omkring det. Man er måske både spændt, glad og nervøs på samme tid. Så er det en god ide at fortælle den man skal have sex med, at man er nervøs - så viser man også at man har nogle følelser med i det.

Det er meningen at sex skal være rart for begge parter. Så det er en rigtig god ide at snakke om det. Hvis man har prøvet at onanere før, så har man måske en ide om hvad man selv synes er dejligt. Hvis man har mod på det, kan man fortælle det til den anden. Det kan være rigtig rart for begge parter at vide hvad den anden kan lide. Det er nemlig meget forskelligt fra person til person.
Hvis man er tryg ved sin sexpartner kan man jo også prøve sig frem sammen. Så længe at man ved at man må sige stop, hvis man ikke har lyst til noget bestemt, eller bare ikke har lyst mere.
Man må nemlig altid godt sige nej eller stop.

Rigtig mange mennesker synes det er dejligt at give sig god tid til at komme i gang. Så kan man feks kysse og nusse hinanden rundt omkring på kroppen. Det er vigtigt at være sikker på at man har lyst til at have sex begge 2.

Det er vigtigt at huske at bruge beskyttelse. Hvis man er to der ikke har været sammen med nogen andre før, kan man ikke smitte med sexsygdomme. Men det er altid en god ide at tænke på beskyttelse, også hvis man vil undgå at blive gravid. Hvis der er en penis involveret, er der mange der bruger kondomer. Det er sådan et ”hylster” af gummi som man kan trække ned over penis inden man har sex. Det beskytter både imod graviditet og sexsygdomme.

Til slut vil vi lige vende tilbage til onani. Det er nemlig en rigtig god måde at lære sin egen krop og kende, og prøve nogle forskellige ting af i et trygt rum med sig selv. Det kan være rigtig rart at vide, hvad man selv godt kan lide når man skal have sex med en anden på et tidspunkt.

Vi håber dette svar kunne hjælpe dig.
Du er altid velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66
Mvh Sexlinien
XX21