Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er jeg ikke længere jomfru?

Pige/Kvinde på _ år (119758)

Spørgsmål:

Jeg går på efterskole og der er virkelig mange søde drenge og piger og man blir rigtig tæt med mange af dem. Jeg har også været så tæt på både en dreng og en pige at de har gnedet mig i revnen til jeg fik det dejligt. Det er først her på efterskolen jeg har prøvet noget. Men så lige inden vi tog på juleferie der fik jeg rigtig finger af en dreng, altså med to fingre højt oppe. Det var også godt men nu tænker jeg på om jeg så ikke er jomfru længer? altså om min mødom så er taget?

Svar:

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.

Mødommen er en krans som sidder i åbningen af skeden – altså den revne, du har fået finger i. Det er en myte at mødommen forsvinder eller går i stykker, første gang i pige får noget i skeden. Mødommen er nemlig elastisk og kan ikke gå i  stykker.

I daglig tale er der nogle som kan sige, at personen har ”mistet sin mødom”. Det betyder, at man har haft seksuel erfaring for første gang. Nogle kan bruge ordet, når de har fået finger, andre bruger det, når de har haft pik-i-skede-sex og nogle har andre definitioner.

Det er helt op til dig selv, hvornår du vil sige, at du ikke er jomfru og om du overhovedet vil putte det i kasser på den måde.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os igen på telefon eller chat, hvis vores svar har givet anledning til flere spørgsmål.
Hilsen
Sexlinien
Xx134