Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvor langt oppe sidder en hormonspiral?

Pige/Kvinde på _ år (119659)

Spørgsmål:

Hvor langt op i livmoderen sidder en Homonspiral ? Og kan min kæreste mærke den, når vi haft Sanlege ? Og gør det ondt på Mig?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål! :)

En hormonspiral sidder oppe i livmoderhulen, derfor vil man ikke kunne mærke selve spiralen, men man kan for det meste godt mærke den tråd der stikker ud af spiralen. I få tilfælde kan snoren godt genere når man har samleje, men hvis den gør, kan man få den klippet kortere hos lægen. Det vil ikke gøre ondt på dig, hvis din kæreste kan mærke tråden fra din spiral. For de fleste gør det lidt ondt at få sat spiralen op, men man får nogle smertestillende piller inden. Der kan også opstå ømhed i de første dage efter, men den vil aftage. Det skal ikke gøre ondt at have en spiral, så hvis man oplever smerter mens man har en spiral, vil vi anbefale at man får den taget ud, og forsøger sig med en anden præventionsform i stedet. Det er nemlig forskelligt hvordan kroppe reagerer på forskellige former for prævention.

Vi håber at du kan bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Husk du kan også kontakte os via chat eller vores telefonrådgivning. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19, på telefonnummer; 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132