Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hjælper P-stav på menstruationssmerter?

Pige/Kvinde på _ år (119815)

Spørgsmål:

Hej. Hjælper en p-stav på slemme menstruationssmerter eller gør det dem værre?

Svar:

Hej du, og tak for dit spørgsmål til sexlinien. 

P-staven bruges ikke til at behandle slemme menstruationssmerter, da man ikke på forhånd kan vide med sikkerhed, hvordan den vil påvirke den enkelte kvindes cyklus. Ofte vil man få uregelmæssige blødninger, for nogen vil menstruationen stoppe helt, mens den for andre vil blive kraftigere. 

Hvis man gerne vil behandle kraftige menstruationssmerter med prævention i stedet for smertestillende medicin, plejer man i stedet at vælge hormonspiral, nogen typer af minipiller eller 2. generations P-piller. Det er en god ide at kontakte din egen læge, eller bestille tid til en præventionssamtale i Præventionsklinikken her i Sex og Samfund, til en snak om hvad der passer bedst til dig, hvis du overvejer hvilken præventionsform, der kunne være noget for dig. 

Mange hilsner 
Sexlinien 

XX13