Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg få disse oplysninger fjernet?

Dreng/Mand på _ år (120358)

Spørgsmål:

Håber ikke dette spørgsmål falder helt uden for skiven; men i forbindelse med et besøg på Klinik for kønssygdomme på Bispebjerg hospital blev jeg udspurgt bl.a. om, hvor mange jeg havde været sammen med og hvordan. Det oplyste jeg, og der blev taget prøver. Resultatet var, at jeg heldigvis intet fejlede. Nu ser jeg, at mit besøg er omtalt på Min Sundhedsplatform og herunder fremgår også, det jeg oplyste vedr. mulig smittekilde. Kan jeg få disse oplysninger fjernet? Jeg føler ikke, at det er en nødvendig registrering, da jeg jo ikke var smittet. Jeg finder det også yderligere belastende i tilfælde af, at jeg - måske en gang i fremtiden - er nødsaget til at give en anden - fx et familiemedlem - fuldmagt til at se mine sundhedsdata. Mvh Mig (fornavn fjernet af Sexlinien af hensyn til anonymitet)

Svar:

Hej! Det falder desværre lidt udenfor skiven, da vi på Sexlinien ikke ved lige meget om alle dele af den sundhedsoven. Som vi læser os frem til hos Sundhedsdatastyrelsen, har du i nogle tilfælde ret til at få slettet oplysninger, hvis de er forkerte eller vildledende.

Du skal som udgangspunkt kontakte det behandlingssted, som har noteret oplysningerne, og som vil vurdere, om oplysningerne kan rettes eller slettes. Når behandlingsstedet har ændret oplysningerne, vil de ændrede data blive vist i Sundhedsdatastyrelsens registre. Du kan selv læse med her.

Vi foreslår, at du bringer dit spørgsmål videre til patientvejlederen i Region Hovedstaden som du kan læse mere om her. Vedkommende kan informere og vejlede om dine rettigheder som patient.

Hilsen Sexlinien, XX7.