Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119831)

Smager jeg godt nok?

Spørgsmål:

Når jeg er sammen med en dreng er det flere gange sket at han er på vej til at gå ned på mig. Men jeg har altid hevet ham op igen og kysset på ham og så har vi bare haft almindelig sex. Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil men jeg er genert og tror ikke så meget på mig selv. Jeg er sygt bange for at jeg ikke smager godt nok. Når det bliver rigtig godt for mig så kommer der en del saft forneden og det kan han jo ikke undgå at få ind i munden. Min største skræk ville være at se ham skære grimasser dernede fordi jeg smager dårligt. Men jeg er sur på mig selv at jeg ikke tør lade nogen gå ned på mig for har hørt det skulle være så godt. Kan jeg gøre noget for at overvinde mig selv eller skal jeg bare droppe det og fortsætte med almindelig sex?

Svar:

Hej, og tak for at du skriver til os!

Jeg vil starte med at sige, at du skal vide, at der er mange som oplever at være nervøse eller usikre omkring et eller andet i forbindelse med sex. Særligt når man er sammen med nogen for første gang, eller hvis det ikke er en, som man er helt tryg sammen med, kan det være sværere at slappe af og nyde det helt. Hvis man har en tryg relation, kan det nogle gange hjælpe at tale med den anden om ens usikkerhed. Måske det viser sig at de er helt ligeglade, eller at de ikke synes, at der er et problem? Hvis man ikke kan lide at snakke med den man er sammen med, kan det også nogle gange være rart at snakke med sine venner, om nogle af de usikkerheder man har. Måske de har prøvet at have det på samme måde?

Vi er kede af at høre, at din bekymring for at lugte gør, at du ikke tør lade nogen gå ned på dig, selvom du rigtig gerne vil. Du skal vide, at det er helt naturligt både at der kommer en eller anden form for lugt fra skeden, og at der kommer saft/væske ud, når det bliver rigtig godt, som du skriver. Når man er tændt, og altså har lyst til sex, eller når bliver rørt ved, så kommer der noget væske, som kaldes lubrikation. Det er faktisk en rigtig god ting, fordi det er med til at smøre underlivet, og give det fugt, så man ikke får smerter og irriterede slimhinder ved sex. Væsken er altså med til at gøre, at det føles rart at blive rørt ved – også ved oralsex.

Ens underliv har noget lugt, men det betyder ikke, at det er noget som ens partner vil synes smager dårligt. For det første er der forskel på, hvordan ens skede lugter, når man bliver rørt ved, og der kommer lubrikation – og så på hvordan ens underbukser lugter sidst på dagen. Jeg kommer til at tænke på, om du mon selv har prøvet at gå ned på nogen? Og om du i så fald har synes at lugt var et problem? Det er jo nemlig sådan med sex nogle gange, at de ting der kan virke mindre lækre når man ikke har sex, de pludselig er ligegyldige, eller måske endda lidt lækre, når man så har sex. Og at man måske synes at andres lugt er mere lækre end ens egen.

Vi håber meget, at du kan bruge vores svar til noget! Ellers er du også altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00 og 19:00.
Hilsen Sexlinien!

Xx143
Pige/Kvinde på _ år