Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120162)

Jeg bøvler med nakkeost

Spørgsmål:

Hej jeg bøvler meget med nakkeost, og jeg når jeg vasker det af føler jeg stadig min pik lugter. Kan piger lugte min pik? Og har piger det samme problem med nakkeost? Hedder det også nakkeost ved piger?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Nakkeost findes både hos piger og drenge. Drenge får ofte nakkeost under forhuden og piger får i folderne omkring kønsdelene.

Det er godt at vaske nakkeost ca. en gang om dagen eller mindre hos både piger og drenge. Men lad være med at begynde at vaske dig uhæmmet, for så fjerner du den beskyttende effekt, og kroppen vil bare danne mere talg for at beskytte huden. Det bedste er at bruge vand uden sæbe, når du vasker din pik.

Sæbe kan være med til at ændre på pH-værdien ved kønsdelene, og der kan opstå problemer med udslæt hos drenge. Og der kan opstå endnu mere nakkeost.
Du kan bruge en intimsæbe, som er en særlig mild sæbe lavet specielt til at vaske kønsdelene med. I de fleste tilfælde er det dog bedst bare at vaske sig med vand ved kønsdelene.

Intimsæbe kan fås på apoteker eller i større supermarkeder. Vælger du at bruge intimsæbe, så undgå sæbe med parfume i, da det også kan virke irriterende på kønsdelene.
Derudover er det også vigtigt at nævne, at du aldrig vil få en helt lugtfri pik, da alle kroppe har en særlig lugt som man ikke kan fjerne.

Vi håber, at det var svar til dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 

Mvh Sexlinien
Xx134
Dreng/Mand på _ år