Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får min menstruation i p-pille pausen?

Pige/Kvinde på _ år (119284)

Spørgsmål:

Jeg holder min pillefri pause på 5 dage, men hvad gør jeg, hvis jeg ikke får min menstruation i pausen? Beskytter mine p-piller mig så med det samme, eller skal jeg vente 14 dage, til jeg er beskyttet?

Svar:

Hej med dig,
Tak for dit spørgsmål.

Dine p-piller burde beskytte som normalt, selvom du ikke har blødt i pausen, da blødningen ikke er en egentlig menstruation. Når man bruger p-piller, kan blødningen i p-pille-pausen godt udeblive. Det er ikke farligt. 

Det kan dog være en god idé, at tage en graviditetstest for at udelukke, at det kan have noget med graviditet at gøre.

Hvis du har flere spørgsmål er du altid velkommen til at ringe, chatte eller skrive herind igen. Vores telefonnummer er 70 20 22 66. 

Hilsen Sexlinien,
XX11