Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Det gør ondt når jeg har sex..

Pige/Kvinde på _ år (120414)

Spørgsmål:

Hej, jeg har haft sex ret mange gange og hver eneste gang har det gjort ondt ogs selvom der er varmet op osv, 3 af gangene har jeg også blødt og der havde jeg haft sex før, føler jeg har prøvet alt, jeg er ik utryk eller noget i den stil og har også prøvet at bruge en dildo som ikke kunne komme op selvom jeg havde varmet op inden og brugt olie, jeg er ved at være træt af jeg ikke kan have sex uden smerter

Svar:

Hej med dig!

Det lyder super træls. Det lader til, at du allerede har gjort dig mange fornuftige overvejelser, og prøvet en masse gode ting af. Derfor tænker vi også, at næste skridt kunne være at tage til lægen. Det er nemlig ikke meningen, at sex skal gøre ondt eller bløde, og det er mega sejt, at du tager det alvorligt og skriver herind. Lægen vil højst sandsynligt gerne lave en gynækologisk undersøgelse på dig. Det er ikke det fedeste i verden, men det er vigtigt for os at understrege, at det er dig, som bestemmer, hvad lægen må og ikke må. Du må også gerne bede lægen fortælle dig, hvad der foregår undervejs i undersøgelsen. Hvis man gerne vil være lidt mere tildækket, kan man tage en kjole på, så man ikke føler sig så bar. Det kan måske være rart for dig at vide, at du ikke er den eneste, som oplever smerter og blødning under sex. Det er ikke noget, som man skal accepterer at leve med, og heldigvis kan langt de fleste få hjælp af lægen. For nogen skyldes det, at de er født med en mere tillukket hymen (kønskrans, tideligere kaldet jomfruhinden), og derfor kan der enten slet ikke komme noget op, eller også gør det ondt og bløder. Det kan man heldigvis nemt gøre noget ved. Men det kan også være, at det skyldes noget helt andet, og vi kan desværre ikke vide, hvad der gør sig gældende hos lige netop dig. Vi håber, at du i samarbejde med lægen finder en god løsning på problemet. Du er altid velkommen til at skrive herind på chatten eller ringe til os på telefon 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.

Venlig hilsen
Sexlinien, XX131