Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120409)

Forhudsforsnævring/phimosis - skal jeg til lægen?

Spørgsmål:

Hej, jeg har phimosis og er 18 år gammel. Burde jeg gå til lægen med det?

Svar:

 
Hejsa og tak for dit spørgsmål!

Der er rigtig mange der oplever phimosis/forhudsforsnævring, og det er meget forskelligt hvor mange gener man har.
Det helt korte svar på dit spørgsmål er derfor – nej, kun hvis du er generet af det.
De primære problemer med forhudsforsnævring er smerter ved erektion eller problemer med at vaske penis ordentligt. Hvis man ikke kan trække forhuden ordentligt tilbage, når man vasker sig, kan det give problemer med bakterier eller talg, som der ikke kan vaskes væk.
Det kan være rigtig generende fordi det kan lugte lidt, eller i nogle tilfælde give forhudsbetændelse. I det tilfælde, er det en rigtig god ide at tage til lægen, da man som oftest ret nemt kan behandle det med salve.
Så hvis du ikke har problemer med smerter ved rejsning eller problemer med hygiejne, er der som sådan ikke nogen grund til at tage til lægen.
Men siden du skriver herind, kan det jo være at du er generet af det. Da det som oftest fikses rimelig nemt, kan det derfor være meget rart at blive behandlet - selvom det godt kan være lidt grænseoverskridende at gå til lægen med.

Håber du kunne bruge svaret
Du er altid velkommen til at skrive på online chat eller ringe på 70 20 22 66 – vi har åbent alle hverdage fra 15-19

Mvh Sexlinien
xx21
Dreng/Mand på _ år