Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan scorer jeg uden min veninde?

Pige/Kvinde på _ år (118253)

Spørgsmål:

Jeg går på efterskole og fik straks en sød veninde. Vi er meget sammen. Men vi er også forskellige. Hun er meget smuk og går også ret udfordrene klædt så der er sygt mange drenge der gerne vil score hende. Jeg er sådan en leverpostejpige der går totalt i et med tapetet. Drengene flokkes jo om min veninde men det er jo ikke alle der kan score hende så nogen gange er der så nogen der må nøjes med mig fordi vi altid er sammen. Så på den baggrund får jeg faktisk meget sex selvom jeg er grå og ren leverpostej. De andre piger er ret misundelige og kan ikke forstå det. Men jeg tænker på tiden efter efterskole. mig og min veninde bor langt fra hinanden og kommer ikke til at ses ret meget. Jeg tænker jeg nok så ikke får sex mere som jeg gør nu. Det kan vel godt blive et problem for mig at jeg har vendet mig til at "samle det op" som ikke lige får fat i min veninde?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Det kan være rigtig svært at stoppe på en efterskole. Især i tiden efter, hvor alle går hver til sig. Det lyder til, at du har nydt venskabet med din veninde, og at det har gjort det lettere for dig at få en masse sex. Det var da dejligt.Du beskriver også nogle af de ting, som din veninde gør, hvilket tiltrækker drenge. Det kan være rart at opleve, hvordan andre har let ved noget, man selv kan synes er svært. Måske det er, at turde stå frem, tage plads og vise sig, for den man er? Eller være selvsikker og anderledes? Kan det være, at det er nogle ting, som du godt kunne tænke dig at kunne?

Du beskriver dig sig selv som leverpostej, grå og usynlig. Lidt som om du har stået i skyggen af din veninde. Måske tiden er kommet til, at du træder frem fra skyggen, og viser hvem du er? Hvad kunne for eksempel være din måde at score drenge på?

Måske er det på tide, at du prøver at finde drenge, som ikke skal ”nøjes” med dig? I stedet for at ”samle dem op” som ikke får din veninde, så synes vi, at du fortjener at være sammen med nogen, som synes, at du er spændende, for den DU er.

Der findes så mange forskellige mennesker, som tænder på forskellige typer. Gad vide hvilke drenge der er din type? Der findes garanteret drenge som foretrækker sådan, som du ser ud frem for din veninde. Men det er nok svært at finde dem, hvis du kun er sammen med dem, som er interesseret i hende. Så måske det er tid til at finde de drenge, du kan lide, som også kan lide dig? Måske de drenge som er vilde med dig er lidt anderledes end dem, du har været sammen med indtil nu - ser anderledes ud, går anderledes klædt eller noget tredje?

Vi håber, at du finder en løsning, som du har det godt med, og at du kan bruge vores svar til noget.

Ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00-19:00.

Hilsen Sexlinien.
xx141

Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.